Indholdsfortegnelse
Hvad er et banklån?
Som navnet også kraftigt antyder er et banklån et lån optaget i en bank. Det er der sådan set ingen begrænsninger på, og du kan sagtens have bankkonto og bankforretninger forskellige steder. Det kan endda være ganske fornuftigt for at sprede risikoen lidt.
Der findes mange forskellige former for banklån, og lånemulighederne er nærmest ubegrænsede. Det er selvfølgelig vigtigt at du er i stand til at betale din ydelse. Med et fagudtryk kaldes det at være kreditværdig.
Billigste banklån
Når banken skal kreditvurdere dig vil banken typisk se dine lønsedler, en årsopgørelse og et budget. Udfra disse informationer beslutter banken, om du har luft nok i din økonomi til at klare de løbende renter og afdrag.
Hvis du alligevel er på udkig efter et nyt banklån, er det en oplagt mulighed for samtidig at undersøge om det kan betale sig at skifte bank.
Af oplagte årsager er du naturligvis interesseret i at have det billigst mulige banklån, og de bedste vilkår generelt hos din bank. For at øge muligheden for det, er det vigtigt at vise at du har styr på tingene, og har overblik over din privatøkonomi. Så hvis du lægger et godt budget, og forbereder dig grundigt inden dit møde med banken, stiller du dig selv i den bedste position.
Banklån til bolig
Ved køb af ejendom er den traditionelle finansiering som følger;
Realkreditlånet kan finansiere op til 80% af købsprisen. Banklånet kaldes boliglån som kan finansiere de næste 15% mens du selv som minimum skal komme med de sidste 5%.
Realkreditlånet bliver egentlig udstedt af et realkreditinstitut, men bliver i de fleste tilfældet formidlet via banken.
Har du mulighed for selv at lægge minimum 20% af købsprisen behøver du ikke et banklån. Hvis du ikke har mulighed for det ved tidspunktet for købet kan det være du får mulighed for at det senere. Der er gode muligheder for at boligen stiger i værdi eller at du på et tidspunkt har afbetalt nok på dit boliglån til at du maksimalt skylder 80% af boligens værdi.
Hvis/når en af disse ting sker har du friværdi nok til at omlægge til et realkreditlån.
Banklån til bil
Et billån er en anden klassisk lånetype. Her er der mindre sikkerhed end der er for et realkreditlån, så prisen bliver selvfølgelig herefter.
En anden mulighed er at gå igennem forhandleren der næsten altid har aftaler med finansieringsinstitutter der har specialiseret sig i billån. Det er der mange fordele ved.