Den danske model – Her er alt hvad du behøver at vide

Hvad er den danske model

Betegnelse “den danske model” dækker over hvordan man i Danmark har valgt at organisere arbejdsmarkedet. De to mest karakteristiske træk ved organiseringen er adskillelsen mellem staten og arbejdsmarked og det såkaldte flexicurity.

Adskillelsen mellem arbejdsmarkedets parter og staten betyder i praksis at det er op til arbejdstagerne og arbejdsgiverne selv at forhandle aftaler på plads. Staten involverer sig som lovgiver ikke på omfrådet medmindre parterne ikke selv kan forhandle sig på plads.

Flexicurity er en sammentrækning af ordene fleksibilitet og security (sikkerhed). Fleksibilitet fordi det er let for arbejdsgivere at hyre og fyre medarbejdere, og sikkerhed grundet det høje niveau af overførselsindkomster i Danmark. I den specifikke situation formentlig dagpenge som jo også fungerer som en forsikring mod arbejdsløshed.

Den danske model

Den danske model historie

Vi skal faktisk helt tilbage til Septemberforliget i 1899 for at finde oprindelsen af den danske model. Her blev der indgået en aftale om spillereglerne på arbejdsmarkedet mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO. Aftalen er også kendt som Hovedaftalen.

I aftalen blev arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet anerkendt og aftalen specificerer hvordan overenskomster indgåes og opsiges. Derudover er reglerne for strejke og lockout specificeret. Strejke er når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, og lockout er når arbejdsgiverne nægter arbejdstagerne adgang til arbejdspladsen og dermed også løn.

Den danske model opbygning

Det danske arbejdsmarked har en høj grad af organiseret arbejdskraft og arbejdsgivere. Arbejdstagerne i fagforeninger og arbejdsgiverne i arbejdsgiverforeninger.

Derfor er det parterne selv der forhandler vilkårene på plads, og der er heller ikke nogen lovgivet minimumsløn i Danmark. I det hele taget er det danske arbejdsmarked underlagt meget begrænset lovgivning sammenlignet med andre vestlige lande.

Mange overenskomster bliver forhandlet lokalt på den enkelte arbejdsplads, så modellen er faktisk meget decentraliseret. Og de enkelt brancher forhandle selv deres overenskomster

Stridsspørgsmålmellem parterne afgøres enten ved faglig voldgift eller gennem Arbejdsretten. Og hvis parterne ikke selv kan forhandle sig til rette, og i visse andre situationer, kan den danske regering indkalde til trepartsforhandlinger. Men som udgangspunkt blander den danske regering sig ikke.

Andre situationer er som regel når regeringen har samfundsmæssige forhold den gerne vil påvirke i en bestemt retning.

Den danske model adskiller sig på andre punkter fra andre lande ved også historisk at have haft en høj erhvervsfrekvens for kvinder, og at et medlemskab af en a-kasse er fuldstændig frivillig. Men absolut anbefalingsværdigt.