Begynd at investere med en passiv strategi

Begynd at investere

Du har mulighed for at købe enkeltaktier som Novo eller Mærsk, eller du kan købe investeringsfonde som har specialiseret sig indenfor en branche eller et land. Du kan købe en investeringsfond der afspejler det danske aktiemarked eller en fond der handler olieaktier i Rusland for eksempelvis.

Mulighederne er nærmest uendelige, og hvis du har lyst til det mere eksotiske er det bestemt værd at overveje. Det skal dog lige nævnes at det er ekstremt svært for enkeltinvestorer at udvælge aktier, og klare sig bedre end det generelle marked.

Så hermed er anbefalingen at købe en ETF (exchange traded fund) der ligger passivt i et udvalgt index. At de ligger passivt betyder at de ikke vælger aktier, men sørger for at deres portefølje hele tiden afspejler markedet.

Du kan enten vælge en aktiv eller en passiv investeringstrategi. Ved en aktiv strategi køber og sælger du jævnligt dine aktier, hvilket betyder at dine handelsomkostninger bliver markant højere end ved en passiv strategi.

Passiv strategi

Ved en passiv strategi udvælger du din portefølje og ændrer kun i den for at ændre i fordelingen af aktier. Lad os sige du ønsker at have 10% af dine penge i danske aktier, og de stiger mere end resten af porteføljen. Så må du sælge ud af dem for at komme tilbage på de 10%, men det er en strategisk handel, ikke en aktiv handel.

Når det drejer sig om aktier for begyndere er risikospredning ekstremt vigtigt. Endnu vigtigere end det er i forvejen. Du bør aldrig kun have ganske få aktier i din portefølje, men have aktier fra forskellige lande og brancher.

En ETF er en Exchange Traded Fund som giver rigtig gode muligheder for risikospredning til ganske lave omkostninger (du skal betale transaktionsomkostninger hver gang du køber eller sælger). Så det er en god ide at vælge en ETF.

Normalt bruger man historisk udvikling til at estimere aktiers risiko, og investeringsforeningers præstation. Og det er bestemt en fornuftig tilgang, men det er bare vigtigt at understrege at historien ikke er nogen som helst garanti for at det fortsætter.

Begynd at investere