A-kasse – Guide til at sammenligne a-kasser i Danmark i 2019

Hvad er en a-kasse?

A-kasse står for arbejdsløshedskasse og er en organisation der støttet af staten forsikrer sine medlemmer ved arbejdsløshed. Dette indebærer udbetaling af dagpenge, og hjælp til at komme tilbage i arbejde.

For at bliver anerkendt som A-kasse og kunne udbetale dagpenge er der en række krav organisationerne skal opfylde. Her kommer vi ikke til at gå i dybden med disse krav.

I dag er der omkring 25 offentligt anerkendte A-kasser i Danmark.

Reglerne for A-kasser går mange år tilbage og er en del af den danske model. Modellen betyder kort sagt at det er enkelt for en arbejdsgiver at hyre og fyre ansatte, men at lønmodtagerne så til gengæld har en høj grad af økonomisk sikkerhed mens de står udenfor arbejdsmarkedet. Og derudover at arbejdsmarkedets parter som udgangspunkt selv forhandler vilkår og løn.

A-kasse regler

For at kunne få dagpenge skal du som minimum opfylde følgende krav:

  • Have været medlem af en a-kasse i minimum et år
  • Være aktiv jobsøgende
  • Stå til rådighed for arbejdsmarkedet
  • Have arbejdet mindst 1.924 timer i de sidste tre år som fuldtidsforsikret, og 1.258 timer som deltidsforsikret. Gælder ikke hvis du lige har afsluttet dit studie

Som udgangspunkt kan du få dagpenge i to år indenfor en periode på tre år. Der findes visse undtagelser til denne regel, men ellers hedder det kontanthjælp efter de to år.

Uden medlemskab af en a-kasse kan du højst modtage kontanthjælp. Beløbet du kan modtage i dagpenge er højere end kontanthjælpen. 

Hvor meget får man i a-kasse?

Udbetalingen er den samme ligegyldig hvilken a-kasse du er medlem af.

Der findes flere forskellige dagpengesatser.  Du kan maksimalt få 90% af sin hidtidige indtægt fratrukket 8% arbejdsmarkedsbidrag. Beløbene per måned er som følge før skat;

  1. Fuldtidsforsikrede kan højest modtage 18.866 kroner.
  2. Deltidsforsikrede kan højest modtage 12.577 kroner.
  3. Nye dimittender kan højest modtage 15.470 kroner med fuld forsørgerpligt.

Du kan læse alt om dagpenge og dagpengesatser lige her.

Udbetaling af dagpenge

A-kasserne administrerer udbetalingen af dagpenge hvoraf langt den største del bliver finansieret via de 8% arbejdsmarkedsbidrag alle tilknyttet arbejdsmarkedet betaler af deres bruttoløn.

Beløbene bliver bestemt og garanteret af den danske stat, så der er ingen risiko for at du ikke får dine penge selvom din a-kasse kommer i økonomisk uføre. Så det er ikke en faktor du behøver tage med i betragtning når du vælger dit medlemskab.

Lønsikring

Foruden almindelige dagpenge, har du mulighed for at tegne en lønsikring. Beløbet du kan modtage afhænger af din normalløn, hvilken forsikringsgrad du vælger og din a-kasse. Du kan som regel forsikre dig op til 80-90% af din normalløn. Den specifikke sats er afhængig af hvor du har tegnet din lønsikring henne.

En lønsikring kan dække i forskellige perioder, men 12 måneder er tit standard. Og en karensperiode på 1 måned er også tit standard.

I vores oversigt kan du se hvilke a-kasser der også tilbyder lønsikring som tilkøbsydelse. Den kan være en god ekstra sikkerhed at have.

Kan man få barselsdagpenge uden a-kasse?

Du behøver ikke være medlem af en fagforening for at kunne få barselsdagpenge, men hvis du er ledig skal du være medlem af en a-kasse for at være berettiget til barselsdagpenge. Det behøver du ikke hvis du er ansat.

A-kasse for studerende

Hvis du for nyligt har afsluttet dit studie har du en karensperiode på en måned hvis du ikke har været medlem i mindst et år før din dimission. Karensperiode er det stykke tid hvor du ikke kan modtage dagpenge. Det er derfor en god ide at melde dig ind mens du stadig er studerende.

Hvis du ikke melder dig ind mindst 14 dage efter du har afsluttet dit studie mister du retten til at modtage dagpenge.

Hvilke a-kasse du som studerende skal melde dig ind i er helt op til dig selv. Du kan både vælge en der er specialiseret indenfor dit felt, eller du kan vælge den du mener har de største fordele til dit behov. Alle a-kasserne i oversigten har gratis medlemskab for dig mens du er studerende, så på det punkt er de ligestillet.

De tilbyder ikke alle et medlemskab af en fagforening, og der er rimelig store prisforskelle for de enkelte fagforeninger.

Hvis du kun er interesseret i et medlemskab af en a-kasse, er prisforskellene så små at det giver mening at vælge ud fra hvilken der passer bedst til dit studiefelt.

A-kasse for selvstændige

Hvis du driver egen virksomhed er det en rigtig god ide at melde dig ind i en a-kasse. Som selvstændig er den økonomiske situation væsentlig mere risikofyldt end den er for en lønmodtager. Lønmodtageres lønninger er garanteret i forskellige fonde, mens du som selvstændig oftest er den sidste til at få penge hvis det kniber med likviditeten. ASE er for eksempel en a-kasse der oprindeligt er lavet specifikt til selvstændige.

Priserne for a-kasser varierer

Priserne for at være medlem af en a-kasse ligger i intervallet 450-500 kroner per måned. De a-kasser der ikke er fagspecifikke er generelt en smule billigere end dem der er fagspecifikke. 

Som du kan se af vores a-kasse oversigt tilbyder de forskellige a-kasse fordele for deres medlemmer. Det er helt sikkert en god ide at læse fordelene igennem inden du beslutter dig for hvilken arbejdsløshedskasse du skal melde dig ind i.

Hvad er forskellen på a-kasse og fagforening?

Selvom danske a-kasser og fagforeninger ofte er samlet under samme paraply er det to helt forskellige organisationer. A-kasser og fagforeninger har historisk set været forbundet men behøver ikke længere at være det.

En fagforening håndterer medlemmernes interesser i forhold til arbejdsgivere. En fagforening forhandler overenskomster hjem for sine medlemmer, og har lov til at tjene penge.

A-kasser derimod må ikke tjene penge men må opkræve gebyr for at dække sine udgifter og den sidste og mindste del af dagpengene. 

Så selvom de to tit er organiseret sammen bliver det ikke nødvendigvis at være sådan.

Er a-kasse fradragsberettiget?

Det korte svar er ja, du får fradrag for op til 6.000 kroner af dine samlede udgifter til a-kasse, fagforening og lønsikring.

Du kan læse alt om dit a-kasse fradrag her.

Hvilken a-kasse skal jeg vælge?

At finde den bedste a-kasse til lige præcis dig bliver hurtigt en individuel vurdering. Der er basalt set to forskellige tilgangsvinkler. Enten vælger du baseret på din branche eller dit fag og hvilke fordele a-kasserne tilbyder, eller også vælger du baseret på prisen.

Det er som nævnt uden betydning for din dagpengesats hvor du er medlem henne. Så blandt andet fordi det er ganske let at skifte, kan der for de fleste være en del penge at spare ved at skifte ved at vælge en billig a-kasse.

Så hvis du frygter at det er vanskeligt at skifte har vi gode nyheder til dig. Det er meget simpelt og din nye udbyder ordner alt det praktiske omkring et skifte.

Alle dine oplysninger er allerede i systemet så det er ganske nemt at skifte a-kasse.

Du mister heller ikke din anciennitet ved at skifte til en anden. Og selvom du ikke kan spare penge ved at skifte, kan du måske få andre og bedre medlemsfordele ved at skifte.

Billede af en a-kasse

Historien om a-kasser

De første danske a-kasser blev dannet for over 100 år siden i slutningen af 1800-tallet. Til at starte med blev de drevet af medlemmerne, men i 1906 kom de første statsstøttede danske a-kasser. Og der blev indført lovgivning på området.

Allerede dengang var der regler for hvem der kunne modtage understøttelse. Og faktisk minder reglerne fra dengang ganske meget om dem vi har i dag. Organiseringen og reglerne for det danske arbejdsmarked har vist at være overordentlig holdbare.

Hvilke a-kasser er med i oversigten?

  • Krifa er en forkortelse for Kristelig Fagbevægelse og er en fri fagforening uden politiske og faglige bindinger. De har både a-kasse og fagforening.
  • Frie er en fagforening og a-kasse der henvender sig til folk det er ansat i forhold til funktionærloven. Den er tværfaglig så alle lønmodtagere kan blive medlem.
  • Det Faglige Hus er en sammenslutning af fire faglige organisationer og en a-kasse. Det er en fri fagforening og støtter ingen politiske partier.
  • Business Danmark er en fagforening og a-kasse for lønmodtagere og selvstændige indenfor salg, marketing og rådgivning. Organisationen støtter ingen politiske partier.
  • CA er civiløkonomernes a-kasse og er for lønmodtagere og selvstændige der arbejder indenfor ledelse, økonomi, marketing, kommunikation, HR, finansiering, IT, rådgivning osv.
  • MA er magistrenes a-kasse og er for lønmodtagere og selvstændige for det meste uddannet som humanister og scient´er.
  • ASE står for A-kassen for Selvstændige men er faktisk både en fagforening og a-kasse for selvstændige og lønmodtagere. Organisation er tværfaglige og tværpolitisk, så den støtter ingen politiske partier.
  • Akademikernes A-kasse er en a-kasse for akademikere og er en sammenslutning af Akademikernes a-kasse og Ingeniørernes a-kasse.

Store a-kasser der ikke er med i oversigten

  • Lærernes A-kasse er for undervisere og har omkring 78.000 medlemmer. Blev oprettet i 1985.
  • Min A-kasse er for lønmodtagere og selvstændige og har omkring 90.000 medlemmer. Blev oprettet i 1914.
  • HK er for lønmodtagere inden for handel og kontor.
  • BUPL  er pædagogernes arbejdsløshedskasse.
  • FOA er for lønmodtagere der yder offentlig service og har omkring 180.000 medlemmer.
  • Ledernes A-kasse er for ledere og særligt betroede medarbejdere og har omkring 110.000 medlemmer.
  • FTF er for alle og har omkring 140.000 medlemmer.
  • 3F er oprindeligt en sammenslutning af SID og KAD og har omkring 290.000 medlemmer.
  • Dansk Metal  er for ansatte inden for industri, bygge og auto.
  • Dana er udelukkende for selvstændige.