Investering 2019 – Guide til at lave gode investeringer

Billede af en investering

Hvad er investering?

Investering er udskydelse af forbrug her og nu, med den hensigt at få mulighed for et større forbrug engang i fremtiden. Dette er muligt hvis du laver gode investeringer der giver et højere afkast end inflationen.

Her kigger vi nærmere på investering af frie midler. Frie midler skal forstås som likvide midler som du har til rådighed til investering. Det inkluderer penge, aktier, obligationer og værdipapirer der kan sælges på et autoriseret marked. Det inkluderer ikke ejendomme, kunst, ejerandele i ikke børsnoterede virksomheder og deslignende.

Investering versus spekulation

Afgrænsningen mellem investering og spekulation er ikke 100 procent klar. Som hovedregel kan man sige at det er drevet af risikoniveauet. Spekulation er høj risikofyldt handel med værdipapirer med en lav tidshorisont. Et eksempel er daytrading hvor man køber og sælger samme papir indenfor et kort tidsinterval.

Investering er derimod handel med lavere risiko, og med en længere tidshorisont. Ved investering bliver du ikke rig fra det ene dag til den anden. Men med en fornuftig tilgang vil din portefølje over tid blive mere værd.

Penge i banken bliver som ofte ædt op af inflationen. Så medmindre du synes det er fedt, er investering en god måde til at undgå dette. Ved spekulation er det teknisk muligt at blive rig hurtigt. Risikoen for at du mister dine penge kan til gengæld også være høj.

Kom i gang  med at investere

Lad os antage at du hver måned lægger 1.000 kroner til side til investering (det svarer nogenlunde til en kop kaffe til 30 kroner om dagen) i 40 år og får 8% i årlig afkast (et rimelig afkast fra aktier historisk set). Hvis du betaler 42% skat af afkastet vil du have over 1,3 millioner kroner i værdipapirer efter de 40 år. Og af det vil du ”kun” have opsparet de 480.000 kroner. Så for en kop kaffe om dagen får du 1,3 millioner kroner. Renters rente, også kaldet sneboldeffekten, er værd at tage med.

Nedenstående graf viser udviklingen i den samlede investeringen som beskrevet ovenfor. Den røde pind er egen samlede indbetaling, og den blå pind er afkastet af opsparingen. Løber fra år 0 til år 40. Forrentningen af din investering begynder pludselig at løbe rigtig stærkt.

Billede af udviklingen i investeringer

Investering i aktier og obligationer

De to mest klassiske og simple værdipapirer at investere dine penge i er aktier og obligationer.

Investering i aktier

En aktie er en andel af ejerskabet af en virksomhed. Det betyder at du har ret til indflydelse og part af et potentielt overskud. Hvis du ejer 1 procent af aktiekapitalen af en virksomhed, og der er tale om almindelige aktier, har du 1 procent af stemmerne på generalforsamlingen. Du har også ret til en procent af det overskud der bliver udbetalt til aktionærerne som udbyttebetaling. Alle aktionærer er velkomne til generalforsamlingerne, og her kan alle beslutninger vedrørende virksomheden i princippet træffes.

Der findes variationer over aktiekategorier. Derfor har man i visse tilfælde mindre stemmeret på generalforsamlingen og står måske længere nede i rækken til at modtage udbytte. Men disse særtilfælde kræver en konkret vurdering.

Investering i obligationer

En obligation er et gældsbrev hvor køber låner penge til udsteder mod løbende at modtage rente og ved udløb få det skyldige beløb tilbage. Visse obligationer er uden rente, men vil så blive solgt til en lavere pris.

Obligationer er omsættelige hvilket betyder at udsteder ikke har indflydelse på hvem långiverne (obligationsejerne) er. Det betyder også at obligationerne kan handles.

Som udgangspunkt bliver en obligation udstedt til kurs 100 (kurs pari). Og med en nominel rentesats som er en funktion af de nuværende markedsforhold og gældsratingen for udsteder. Kursen på obligationen vil så stige eller falde i takt med udviklingen på den rente der kan hentes i markedet.

Er markedsrenten højere end obligationens nominelle rente vil kursen på obligationen falde. Og hvis markedsrenten er lavere end den nominelle rente på obligationen vil kursen stige.

Passiv strategi

På et overordnet strategisk niveau er asset allocation med rebalancering en rigtig god måde at investere på. For både den nye og den erfarne investor.

Kort fortalt går det ud på at du definerer hvor stor en del af din portefølje du ønsker at have i forskellige aktivklasser. 50 procent aktier, 20 procent statsobligationer og 30 procent i virksomhedsobligationer for eksempel.

Derefter justerer du årligt eller hvordan det passer, så fordelingen bliver den samme igen efter prisstigninger og prisfald. Hermed sælger du automatisk de aktiver der er steget mest/faldet mindst, og køber flere af dem der er steget mindst/faldet.

I nedenstående lagkagediagrammer vises først den valgte fordeling af ressourcer. Her med 50% i aktier, 20% i statsobligationer og 30% i virksomhedsobligationer. Efter en given tidsrække er aktierne steget i værdi og repræsenterer nu 60% af de investerede midler. Statsobligationer er 15% og virksomhedsobligationer er 25%. Så der skal sælges aktier og købes stats- og virksomhedsobligationer.

Billede af asset allocation

Risikoprofil

Afhængig af din risikoprofil vælger du din fordeling i aktivklasser; aktier er mere risikobetonet end virksomhedsobligationer som igen har højere risiko end statsobligationer. Der findes et utal af forskellige investerings og spekulations værktøjer til rådighed for enhver med lyst og råd.

Hvad der er vigtigt at være opmærksom på er at handel med eksotiske finansielle instrumenter kan være kompleks og du bør derfor bruge tid på at forstå dem inden du begynder at handle dem.

Eksotiske finansielle instrumenter er for eksempel optioner, futures, forwards og CFD’ er og mange andre.

For aktier bliver kagen forhåbentlig større fordi virksomhederne har overskud og dermed skaber afkast for aktionærerne. Derfor er aktier i længden som oftest gode investeringer, men dette behøver bestemt ikke være tilfældet for alle finansielle instrumenter.

Risikostrategi

Inden du begynder at investere, bør du lægge sig fast på hvilken strategi du har tænkt dig at følge. Køber du obligationer for at holde dem i ti år, eller køber du valuta fordi du tror på en hurtig værdistigning. Begge dele kan være udmærkede, du skal bare gøre dig din strategi klar forinden og holde fast i den.

Dette betyder ikke, at du ikke må ændre din strategi løbende som følge af at du lære mere om markedet. Forskellige strategier for forskellige grupper af dine aktiver er bestemt også en mulighed. Men du bør holde fast i strategien for det enkelte indkøbte værdipapir, så en langsigtet investering ikke ændres til en kortsigtet undervejs eller omvendt.

Værdiansættelse

Værdien af en investering for dig som investor består af investeringens fremtidige pengestrømmer. De kommer fra det løbende afkast som dividender ved aktier og rente for obligationer, og den fremtidig salgspris. Den nuværende pris i markedet afspejler derfor det samlede markeds fremtidige forventninger til værdipapiret.

PE ratioen er et simpelt og oftest citeret udtryk for hvorvidt aktier er billigt eller dyrt prissat. Det står for Price/Earnings, og er prisen man skal betale pr krones overskud i virksomheden. Hvis prisen på en aktie er 100 kroner og virksomhedens overskud er 5 kroner per aktie, vil PE ratioen være 100 delt med 5 og dermed 20 kroner.

Prisen for aktierne er som sagt en funktion af investorernes fremtidige forventninger til indtjening, korrigeret for den risiko markedet vurderer virksomheden til at have.

Høj risiko driver prisen ned, mens lav risiko trækker prisen op. Hvis virksomhedens aktier sælges til meget høje PE ratioer betyder det at investorerne har høje vækstforventninger til virksomheden. Hvis virksomheden sælges til lave PE ratioer har investorerne lave vækstforventninger, men til gengæld kan der for langsigtede investorer være mulighed for at lave gode handler.

Langsigtet investering

Til langsigtet investering bruges normalt fundamental analyse for at vælge gode investeringer. Du vælger de papirer til din portefølje som du har analyseret dig frem til bliver handlet billigt i markedet, så du har en forventning om en fremtidig prisstigning. Overordnet set er de relevante parametre du kan analysere være virksomhedens regnskab, strategi, branche, ledelse og makroøkonomien.

ETF

ETF’ere er for private investorer en rigtig god måde at sprede risikoen på. En ETF (Exchange Traded Fund) er et børsnoteret værdipapir der følger præstation af et index og har forvaltningsomkostninger på under en procent. Et eksempel på sådan et index kunne være det danske C25 index.

Forvaltningsomkostningerne er ofte kun omkring 0.2 procent af værdien af det investerede beløb, hvilket er meget lavere end traditionelle investeringsforeninger og kapitalforvaltere. Så ved bare at købe et enkelt papir kan du få samme afkast og risikospredning som ved at købe aktier i alle 25 virksomhederne i C25.

Hvis en investeringsforening tager en årlig pris på 2% af det investerede beløb for at forvalte dine penge, betyder det jo at de som minimum skal være i stand til at skabe et afkast der er 2% point bedre end du selv ville have kunnet gøre.

Som privat investor kan du købe en global ETF og hermed få det gennemsnitlige markedsafkast, så en kapitalforvalter skal altså være 2 procentpoint bedre end markedet. Den største ulempe ved en ETF i Danmark at at skatteforholdene omkring dem ikke er gunstige for investorerne.

I stedet for at blive realisationsbeskattet ved salg som ved almindelige børsnoterede aktier bliver du lagerbeskattet. Det betyder at du hvert år bliver beskattet af eventuelle kursstigninger af en endnu urealiseret gevinst (når prisen på værdipapiret er steget, men værdipapirer ikke er solgt endnu).

Konjunkturcyklusser

Konjunkturcyklusser kan du ikke undgå som investor. Tænkt bare på finanskrisen i 2007-08 og de efterfølgende kraftige kursstigninger på aktiemarkedet. Investorer har ihærdigt forsøgt at forudsige konjunkturcyklusserne for at undgå tab ved bear (faldende) markeder, og for at tjene kassen ved bull (stigende) markeder.

Visse investorer har været dygtige og heldige til at forudsige markederne. Men på trods af hidtidig succes kan ingen med sikkerhed spå om fremtiden. Derfor bør du aldrig lægge alle dine penge i en enkelt investering ligegyldig hvor attraktiv den end fremstår.

Dog har historien overordnet vist at aktier i længden har givet solide afkast. Som ejer af værdipapirer vil du blive udsat for krak men efterfølgende også kraftigt stigende markeder. Ved et aktiekrak vil obligationer som oftest være interessante investeringsobjekter. Mange investorer søger i sikkerhed i dem. Og centralbanker forsøger at få gang i markederne igen ved at skabe lavere renter, og måske pumpe likviditet ind i markedet ved at opkøbe finansielle aktiver.

Graf over C20

Udviklingen i det danske C20 index (index over de 20 mest omsatte aktier på Københavns Børs) fra 2000 til 2016 som nedenfor. Som det ses er den gennemgående trend opad, men med kraftige konjunkturudsving i nedadgående retning.

Billede af C25 udviklingen

Risiko

Risiko er indenfor indenfor investering defineret som usikkerhed omkring hvordan din investering vil udvikle sig i fremtiden. Jo højere risiko jo større usikkerhed, og hvis der ikke er nogen risiko ved du med sikkerhed hvordan afkast/rente og pris vil udvikle sig på din investering. Risiko er derfor ikke nødvendigvis hverken godt eller dårligt.

Det er ikke muligt at eliminere risiko, men meget er vundet ved at minimere den.

Dette betyder ikke at aktier altid vil give bedre afkast end obligationer, men i længden vil de give et højere afkast. Det betyder heller ikke at alle aktier altid er en god investering, men med en fornuftig grad af risikospredning vil aktieinvestering være det.

Inden for investering er risikospredning alfa og omega. Er to værdipapirer ukorrelerede, vil du ved at have to værdipapirer i stedet for et i din portefølje, kunne have samme forventede afkast men lavere risiko. Det fortsætter hver gang du tilføjer endnu et aktiv til porteføljen indtil en vis grænse. Men det kræver at aktivet har den rette korrelation i forhold til resten af din portefølje.

Billede af risikospredning ved forskellige investeringer

Graf afkast

Ovenstående graf viser det forventede afkast (blå bar) og den forventede risiko (rød bar) for to hypotetiske individuelle investering. Afkastet og risikoen hvis man har investeret 50% i hver (Investering C) ses også. Afkastet for Investering C er lig med gennemsnitsafkastet for A og B.

Men risikoen for Investering C er lavere end det er for hver af de individuelle investeringer. Årsagen er at vi antager at de to investeringer er ukorreleret. Risikoen er vist som standardafvigelse. Standardafvigelse er udtryk for sandsynligheden hvor det faktiske afkast lander i forhold til det forventede afkast.

Gearing

Vil du gerne have høj risiko og mulighed for høje afkast findes der rig mulighed for dette. Så er gearing af din investering er en af mulighederne.

Hvis du låner penge for at kunne investere mere hedder det gearing. Som for eksempel når du selv kun kommer med 20% og resten er lån. Denne mulighed finder du hos de fleste online brokere. Ved at bruge gearing som eksemplet før vil du ved en 20% værdistigning fordoble dine penge. Men til gengæld vil du miste hele din investering ved et fald på 20%.

Hvis du vælger at geare din investere, som jo er ganske almindeligt med boligkøb, er det klogt at tidshorisonten på din finansiering matcher den på din investering.

Hvis du for eksempel foretager en uopsigelig investering på ti år, øger du risikoen hvis du vælger et lån der skal refinansieres hvert år. Ved et boligkøb skal du også kun vælge et variabelt lån, hvis din økonomien er stærk nok til at kunne klare en stigning i ydelse.

Billede af en gearet investering

Graf afkast

Grafen overfor viser hvordan afkastet for en investering uden gearing, og en investering med 50% du selv kommer med og resten som gearing, vil udvikle sig i forhold til hinanden. Investeringen uden gearing er den blå streg og når den har et afkast på 50% har den med gearing (den røde streg) et afkast på 100%.

Gå kort

Forventer du at markedet skal falde kan du gå kort (også kaldet at baisse). Investering hvor du køber et papir for at eje og holde det hedder at gå lang. At gå kort er at låne værdipapiret af en anden og sælge det videre mod at du leverer det tilbage til den oprindelige ejermand på et allerede aftalt tidspunkt.

I praksis betyder at du får den nøjagtige omvendte pengestrøm du ville have fået ved et køb. I stedet for at lægge penge for at købe, modtager du et beløb for at sælge. Og du skal ved dividende betale den oprindelige ejer samme beløb. Når kontrakten slutter skal papiret tilbageleveres til ejeren. Det betyder at du skal ud i markedet og købe papiret, så du kan give det tilbage til den oprindelige ejer.

Går du kort er tiden imod dig da aktier generelt set er steget i værdi over tid.

Gå kort med med en CFD

Har du mod på lidt risiko ved at gå kort er en CFD (contract for difference) en mulighed for den private investor.

Stiger værdien får køber penge, og når værdien falder skal sælger have penge. Kun en mindre andel af investeringen som sikkerhed kræves for at købe en CFD og oftest et mindre dagligt beløb for at holde positionen åben. Derfor er der rig mulighed for gearing ved køb af en CFD.

Du skal være ekstremt forsigtig som privat investor med gearing og med at gå kort med værdipapirer.

Hvad er hedging?

En anden måde at håndtere risiko på er ved at benytte sig af hedging. At hedge betyder at afdække din investering ved at købe et finansielt instrument som er udviklet med risikoafdækning som formål. Hvis du har købt en aktie i en børsnoteret virksomhed kan du for et mindre beløb købe en option. Optionen giver rettighed til på et allerede givet tidspunkt at sælge aktien til en allerede aftalt pris.

Selvfølgelig koster det lidt at købe en sådan option. Men til gengæld kan du undgå de værste tab ved store kursfald. Du ved allerede hvad du som minimum vil kunne sælge aktien til engang i fremtiden.

Billede af hedging af en investering

Hedging graf

Ovenstående graf viser hvordan det virker når du køber en aktie, og samtidigt køber en put option for at afdække din risiko. En put option giver dig som køber ret til at sælge det underliggende aktiv (i dette tilfælde en aktie) til en præ-defineret pris engang i fremtiden. Og det uanset hvordan markedsværdien for aktivet udvikler sig.

I graf eksemplet er den præ-definerede pris 50. Derfor har ejeren af optionen altid har mulighed for at sælge aktien til minimum 50. Den gule graf viser den samlede investerings værdi (option plus aktie) og kommer aldrig under 50. Men den har ubegrænset mulighed for at stige. Den blå streg viser markedsværdien af aktien. Den røde streg viser optionens værdi. Den kan ikke komme over 50 (når aktien er værdiløs) og falder proportionalt når aktien stiger i værdi.

Det findes et gigantisk marked for hedging instrumenter som er mange gange større end det globale BNP. Der findes uanede mængder af instrumenter du kan bruge til at hedge din investering. Hvis du køber hedging instrumenter uden at eje det underliggende aktiv foretager du dig rendyrket spekulation. Det er det fordi hvis aktien i options eksemplet ikke opnår den rette pris er optionen værdiløs.

Så derfor kan optionen give alt fra et kæmpe afkast til tab af hele investeringen, og alt derimellem. Du kan også optage et lån i banken. Og herefter bruge provenuet til at investere og således hedge. I stedet for omkostninger til et hedging instrument, skal du betale rente af dit lån.

Tilgang til investering

Hvad du har betalt for papiret er uden betydning, det er kun nuværende pris og fremtidige forventninger der betyder noget. En regel om aldrig at sælge med tab skal undgås, da det kan være meget lærerigt at sælge med tab.

I bedste fald bør du kigge på din portefølje hver dag. Her skal du vurdere om det er på præcis samme måde du ville ønske at investere dine penge hvis du var helt ude af markedet.

I praksis er det vanskeligt for en privat investor at gøre hver dag. Men jævnligt bør du lave den øvelse. Er jeg investeret som jeg ville være hvis jeg var på vej ind i markedet nu?

Kig altid på din portefølje som en samlet investering, og aldrig isoleret på et enkelt værdipapir når du overvejer at købe eller sælge. Det vil sige at når du vælger at købe eller sælge et værdipapir, skal du have med i betragtningen hvilken betydning det vil have på din porteføljes afkast og risiko som et hele.

Gode råd

Start tidlig med at investere.

Læg aldrig alle dine penge i samme investering.

Efterhånden som du bliver ældre skal du sænke risikoen for din portefølje, da du vil have kortere tid til at tjene det tabte ind igen.

Pas på med at overvurdere dine evner selvom du hidtil har haft succes med at investere.

Sæt et benchmark, så du kan sammenligne din portefølje med en alternativ investering.

Invester kun penge du har råd til at tabe.