Investering – Din ultimative guide til gode investeringer i 2018

Sidst opdateret 10. April 2018

Ved du ikke hvordan du skal lave gode investeringer, og ende med den bedste investering? Har du ligesom mange andre begrænset viden om aktier og obligationer?

Så skal du læse videre her hvor vi gennemgår centrale elementer som din portefølje, dit afkast og din risikoprofil.

Her er hensigten at besvare spørgsmålet; “Hvordan investerer man bedst sine penge?”.

Billede af en investering

Gode investeringer

Hvad er investering? Lad os lige starte med en definition.

Investering er udskydelse af forbrug her og nu, med den hensigt at få mulighed for et større forbrug i fremtiden. Dette er muligt hvis dine investeringer giver et større afkast end inflationen.

Frie midler skal forstås som likvide midler som du har til rådighed til investering. Det inkluderer penge, aktier, obligationer og værdipapirer der kan sælges på et autoriseret marked. Det inkluderer ikke investering i kunst, ejerandele i ikke børsnoterede virksomheder og deslignende.

Investering eller spekulation

Afgrænsningen mellem investering og spekulation er ikke 100 procent klar. Som hovedregel kan man dog sige at det er drevet af risikoniveauet. Spekulation er højrisikabel handel med værdipapirer med en lav tidshorisont som for eksempel daytrading. Her køber og sælger man samme papir indenfor et kort tidsinterval.

Investering er derimod handel med lavere risiko, og med en længere tidshorisont. Ved investering bliver du ikke rig fra det ene dag til den anden. Men med en fornuftig tilgang vil din portefølje over tid blive mere værd. Penge i banken bliver som ofte ædt op af inflationen, så medmindre du synes det er fedt, er investering en god måde til at undgå dette. Ved spekulation er det teknisk muligt at blive rig hurtigt. Risikoen for at du mister dine penge vil til gengæld være tilsvarende høj.

Kom i gang med at lave gode investeringer

Lad os antage at du hver måned lægger 1.000 kroner til side til investering (det svarer nogenlunde til en kop kaffe til 30 kroner om dagen) i 40 år og får 8% i årlig afkast (et rimelig afkast fra aktier historisk set). Ydermere at du skal betale 42% skat af afkastet, så vil du have over 1,3 millioner kroner i værdipapirer efter de 40 år. Og af det vil du ”kun” have opsparet de 480.000 kroner. Så for en kop kaffe om dagen får du 1,3 millioner kroner. Renters rente, også kaldet sneboldeffekten, er værd at tage med.

Nedenstående graf viser udviklingen i den samlede investeringen som beskrevet ovenfor. Den røde pind er egen indbetaling, og den blå pind er afkast af opsparingen. Løber fra år 0 til år 40.

Billede af udviklingen i investeringer

Investering aktier

De to mest klassiske og simple værdipapirer at investere sine penge i er aktier og obligationer.

En aktie er en andel af ejerskabet af en virksomhed, og betyder at du har ret til indflydelse og part af et potentielt overskud. Hvis du ejer 1 procent af aktiekapitalen af en virksomhed, og der er tale om almindelige aktier, har du 1 procent af stemmerne på generalforsamlingen, og ret til en procent af det overskud der bliver udbetalt til aktionærerne via udbyttebetaling.

Alle aktionærer er velkomne til generalforsamlingerne, og her kan alle beslutninger vedrørende virksomheden i princippet træffes.

Der findes variationer over aktiekategorier. Derfor har man i visse tilfælde har mindre stemmeret på generalforsamlingen, og måske står længere nede i rækken til udbytte. Men disse særtilfælde kræver en konkret vurdering.

Investering i obligationer

En obligation er et omsætteligt gældsbrev. Køber låner penge til udsteder mod løbende at modtage renter, og ved udløb få det skyldige beløb tilbage. Visse obligationer er uden rente, men vil så blive solgt til en lavere pris.

Obligationer er omsættelige hvilket betyder at udsteder ikke har indflydelse på hvem långiverne (obligationsejerne) er, at obligationerne kan handles og at obligationsejerne har et krav på obligationsudstederen som er beskrevet i obligationsvilkårerne.

En obligation bliver som udgangspunkt udstedt til 100 kroner (kurs pari) og med en nominel rentesats som er en funktion af de nuværende markedsforhold og gældsratingen for udsteder.

Kursen på obligationen vil så stige eller falde i takt med udviklingen på den rente der kan hentes i markedet.

Hvis markedsrenten er højere end den nominelle rente på obligation, vil kursen på obligationen falde og hvis markedsrenten er lavere end den nominelle rente på obligationen vil kursen stige.

Passiv strategi

Asset allocation med rebalancering er på et overordnet strategisk niveau en rigtig god måde at investere på. Det gælder både for den nye og den erfarne investor. Det går ud på at definere hvor stor en del af din portefølje du ønsker at have i forskellige aktivklasser. 50 procent aktier, 20 procent statsobligationer og 30 procent i virksomhedsobligationer for eksempel.

Derefter justerer du årlig eller hvordan det passer, så fordelingen bliver den samme igen. Hermed sælger du automatisk de aktiver der er steget mest/faldet mindst, og køber flere af dem der er steget mindst/faldet.

I nedenstående lagkagediagrammer vises først den valgte fordeling af ressourcer. I dette eksempel 50% i aktier, 20% i statsobligationer og 30% i virksomhedsobligationer. Efter en given tidsrække er aktierne steget i værdi og repræsenterer nu 60% af de investerede midler. Statsobligationerne repræsenterer 15% og virksomhedsobligationer 25%. Så der skal sælges aktier, og købes stats- og virksomhedsobligationer.

Billede af asset allocation

Risikoprofil ved gode investeringer

Afhængig af din risikoprofil udvælger du din fordeling i aktivklasser. Aktier er mere risikobetonet end virksomhedsobligationer som så igen har mere risiko end statsobligationer. Der findes et utal af forskellige investerings og spekulations værktøjer til rådighed for enhver med lyst og råd.

Hvad der dog er vigtigt at være opmærksom på, er at handel med eksotiske finansielle instrumenter kan være kompleks, og du bør derfor bruge tid på at forstå dem inden du begynder at handle dem.

Ved aktier bliver kagen forhåbentlig større ved at virksomhederne har overskud og dermed skaber afkast for aktionærerne. Derfor er aktier i længden som oftest den bedste investering. Dette behøver dog bestemt ikke være tilfældet for de alle finansielle instrumenter.

Inden du begynder at investere, bør du lægge sig fast på hvilken strategi du har tænkt dig at følge. Køber du obligationer for at holde dem ti år, eller køber du valuta fordi du tror på en hurtig værdistigning. Begge dele kan være udmærkede, du skal bare gøre dig din strategi klar forinden og holde fast i den.

Du finder en valutaomregner lige her.

Dette betyder ikke, at du ikke må ændre din strategi løbende som følge af at du lære mere om markedet. Og du kan også sagtens have forskellige strategier for forskellige puljer af dine penge. Men der bør holdes fast i strategien for det enkelte indkøbte værdipapir, så en langsigtet investering ikke ændres til en kortsigtet undervejs eller omvendt for eksempel.

Værdiansættelse af den bedste investering

Værdien af en investering for dig som investor består af de fremtidige pengestrømmer. De kommer fra løbende afkast som dividender ved aktier og rente ved obligationer, og fremtidig salgspris. Den nuværende pris i markedet afspejler derfor det samlede markeds fremtidige forventninger til værdipapiret.

PE ratioen er et simpelt og oftest citeret udtryk for hvorvidt aktier er billigt eller dyrt prissat. Det står for Price/Earnings, og er prisen man skal betale pr krones overskud i virksomheden. Hvis prisen på en aktie er 100 kroner og virksomhedens overskud er 5 kroner per aktie, vil PE ratioen være 100 delt med 5 altså 20.

Prisen for aktierne er som sagt en funktion af investorernes fremtidige forventninger til indtjening. Det skal så korrigeres for den risiko markedet vurderer virksomheden har. Høj risiko driver prisen ned, mens lav risiko trækker prisen op.

Hvis virksomhedens aktier sælges til meget høje PE ratioer betyder det at investorerne har høje vækstforventninger til virksomheden. Hvis virksomheden sælges til lave PE ratioer har investorerne lave vækstforventninger. Men det kan så til gengæld betyde at der for de langsigtede investorer er muligheder for at lave gode handler.

CAPE

I de senere år er begrebet CAPE dukker op, hvilket står for Cyclically Adjusted Price Earning, og er i modsætning til PE ikke overskud for et enkelt år men prisen på aktien divideret med gennemsnittet af de sidste ti års overskud korrigeret for inflation.

PE ratioer bør ikke stå alene, da lave PE ratioer kan være udtryk for dårlig ledelse af virksomheden, hård konkurrencesituation eller andre forhold med negativ betydning for virksomheden. Men det kan være en interessant ratio når man vurderer forskellige investeringer.

Langsigtet investering

Ved langsigtet investering bruger du analyse af de fundamentale forhold til at udvælge dine investeringer. Du vælger de papirer til din portefølje som du har analyseret til at blive handlet billigt i markedet. Og dermed have en forventet fremtidig prisstigning indbygget.

Overordnet set kan der være mange relevante parametre du kan analysere på. De kan være virksomhedens regnskab, strategi, brancheforhold, de makroøkonomiske forhold for bare at nævne et par stykker. Som privatperson kan det dog være næsten umuligt at analysere et enkelt selskab tilstrækkelig grundigt til at investere. Se bare på OW Bunker og VW for at nævne et par nutidig eksempler.

Exchange traded fund – ETF

Historien er dog fuld af den slags eksempler. Derfor er ETF’ere for private investorer en rigtig god måde at sprede risikoen på.

Hvad er en ETF? ETF er en forkortelse for Exchange Traded Fund. Det er for private en af de bedste måde at investere i værdipapirer på. Det er et børsnoteret værdipapir der følger præstationen på et index og har meget lave forvaltningsomkostninger.

Vi kan for eksempel tage det danske c25 index som eksempel. C25 er de 25 mest handlede aktier på børsen i København. I stedet for at skulle ud og købe hver eneste aktie, kan du købe et C25 index og dermed spare meget i transaktionsomkostninger. Oftest tager en Exchange Traded Fund forvalter kun i omegnen af 0,2% af det investerede beløb i omkostninger.

En ETF vil både have alle aktierne i c25 og have den samme vægtning som der er i C25. Hvis for eksempel Novo udgør 20% procent af værdien af C25, vil Novo aktierne også udgøre 20% af vores C25 index.

Så ved bare at købe et enkelt papir får du samme afkast og risikospredning som hvis du havde købt alle 25 C25 aktier. Og du får det oveni købet billigere.

Der findes ETF´er der dækker et utal af forskellige index. Alle væsentlig aktieindex, obligationsindex, råvarer, valuta og så videre.

ETF vs en investeringsfond

I forhold til en ETF er en investeringsforening aktiv kapitalforvaltning. En ETF er passiv forvaltning da man ligger sig op ad et index og måske rebalancerer engang imellem. En investeringsforening forsøger jo at slå markedet hvilket har en medfølgende omkostning du som investor skal bære. Så ikke alene skal investeringsforeningen slå markedet, den skal også slå markedet med den ekstra omkostning den koster.

Hvis en investeringsforening for eksempel tager 1% af det forvaltede beløb som årlig kommission, skal markedet jo som minimum slås med 1%point. Ikke dermed sagt at de ikke kan det, det er der mange investeringsforeninger der har haft succes med. Man skal bare være opmærksom på det.

Hvis du selv handler Exchange Traded Fund

Hvis du selv kan lide at handle er ETF´er i rigtig høj grad et fantastisk redskab. Du kan investere i nærmest hvad og hvor som helst, og du får samtidig en høj risikospredning som du ikke får hvis du køber enkeltaktier.

Selvfølgelig kan du ikke klare dig bedre end det danske marked ved at købe det danske marked, men det er alligevel næsten umuligt for en privatinvestor at slå markedet kontinuerligt. Det er muligt i enkelte år, men ikke i længden.

Og du undgår også at risikere at ende med at miste hele din investering som folk har gjort med OW Bunker som allerede nævnt.

Skat af en ETF

Den største ulempe ved en ETF når man er bosat i Danmark, er at den ikke bliver realisationsbeskattet som almindelige aktier bliver, men derimod lagerbeskattet. Det betyder at du ikke bliver beskattet af en eventuel gevinst ved salg. Men du bliver hvert år beskattet af forskellen mellem værdien 31. december og værdien 31 december året før.

Så du kan risikere at skulle sælge ud af dine værdipapirer for at kunne betale den påkrævede skat. Dette er ikke tilfælde ved almindelige aktier hvor skatten er likviditetsbaseret i modsætning til ETF hvor skatten er formuebaseret.

Konjunkturcyklusser

Konjunkturcyklusser er et fænomen du ikke kan undgå at blive udsat for som investor. Tænk bare på finanskrisen i 2007-08, og de efterfølgende kraftige kursstigninger på aktiemarkedet. Igennem tiden har investorer ihærdigt forsøgt at forudsige børsmarkedernes konjunkturcyklusser for at undgå tab ved bear (faldende) markeder, og for at tjene kassen ved bull (stigende) markeder.

Her er det vigtigt at understrege at nogle investorer har været dygtige, og heldige til at forudsige markederne. Men at ingen med sikkerhed kan spå om fremtiden hvorfor du aldrig bør lægge alle dine penge i en investering ligegyldig hvor attraktiv den end fremstår. En såkaldt sikker investering findes ikke.

Dog har historien overordnet vist at aktier i længden har givet solide afkast. Ved aktiehandel bliver du udsat for krak, men efterfølgende også kraftigt stigende markeder. Ved et aktiekrak vil obligationer som oftest være interessante investeringsobjekter.

Grunden til dette er at mange investorer søger i sikkerhed i dem ved kriser. Og oftest vil centralbanker forsøge at få gang i markedet igen ved at skabe lavere rente, og måske endda likviditet ved at opkøbe obligationer. Dette er sket i høj grad efter finanskrisen.

Begge dele driver kursen på obligationer i vejret, og taler for at du under normale markedsforhold bør have både aktier(ETF’er) og obligationer i din portefølje. Dog er det vanskeligt at se det interessante i at købe statsobligationer i øjeblikket.

Graf over C20

Grafen nedenfor viser udviklingen i det danske C20 indeks fra 2000 til 2016. C20 var et indeks over de 20 mest omsatte aktier på Københavns Børs. Som det ses er den gennemgående trend stigende, men med kraftige konjunkturudsving i nedadgående retning.

Billede af C25 udviklingen

I dag er C20 blevet udvidet til 25 selskaber og hedder derfor C25 nu.

Kortsigtet investering

Daytrading, og kaldet momentum trading, er en disciplin som har fået en masse opmærksomhed i den senere tid. Især fordi nogle har mangedoblet deres penge herigennem. Daytrading er hurtig handel med værdipapirer, med høj gearing.

Kort beskrevet handler det om at forudsige den umiddelbare kursudviklingen via aflæsning af grafer over den historiske kursudvikling. Og hermed forsøge at udnytte det nuværende momentum i et værdipapir. Dette gøres via teknisk analyse af grafer og dermed forudsige kortsigtede kursbevægelser ud fra fortidens mønstre. Teorien bag er at markedet er drevet af massepsykologi.

Medmindre du har intensiv erfaring med børsmarkederne er dette en lidet anbefalelsesværdig disciplin at give sig i kast med. Selv for erfarne investorer kan det være farligt. Derfor bør du kun give sig i kast med daytrading hvis du har appetit på store mængder af risiko.

Der er også masser af mennesker der spiller lotto selvom risikoen for at miste hele indskuddet er overvældende. Dog kan det være fornuftigt at bruge teknisk analyse til at time sin investering. For dermed at forsøge at købe når værdipapirets værdi er på et lavere niveau.

Risiko og den bedste investering

Risiko er indenfor investering defineret som usikkerheden omkring hvordan ens investering vil udvikle sig i fremtiden. Risikoen angiver simpelthen sandsynligheden for at en handling ikke fører til det forventede resultat.

Jo højere risiko jo større usikkerhed, og hvis der ikke er nogen risiko ved man med sikkerhed hvordan afkast/rente og pris vil udvikle sig på sin investering. I virkeligheden er det ikke muligt at eliminere risiko, men meget er vundet ved at minimere den og kende den.

Historisk set har det være meget lukrativt at tage kalkuleret risiko. Og hvis historien kan lære os noget om fremtiden er dette at det også vil kunne betale sig fremadrettet.

Dette betyder ikke at aktier altid vil give større afkast end obligationer, men hvis tidshorisonten er lang nok vil de. Det betyder heller ikke at alle aktier altid er den bedste investering. Men med en fornuftig risikospredning i din portefølje vil aktieinvestering være det.

Risikospredning af gode investeringer

Risikospredning er et nøglebegreb inden for investering. Hvis udviklingen mellem værdipapirer er ukorreleret, vil du ved at have to værdipapirer i stedet for et i din portefølje, kunne have samme forventede afkast men lavere risiko. Til en vis grænse vil dette udsagn bliver ved med at være sandt for hver gang du tilføjer endnu et aktiv til porteføljen, med den rette korrelation til resten af porteføljen.

Billede af risikospredning

Ovenstående graf viser det forventede afkast (blå bar) og den forventede risiko (rød bar) for to hypotetiske individuelle investeringer, og afkastet og risikoen hvis man har investeret 50% i hver (Investering C). Afkastet for Investering C er gennemsnittet for A og B, så her er ikke vundet noget. Men risikoen er lavere end for hver af de individuelle investeringer.

Årsagen er at vi antager at de to investeringer er ukorrelerede. Risikoen er vist som standardafvigelse, som er udtryk for sandsynligheden for hvordan det faktiske afkast lander i forhold til det forventede afkast.

Risikoprofiler

Normalt deler man folk ind i tre forskellige risikogrupper;

  • Risikoavers. Kan der vælges mellem to investeringer med samme forventede afkast, vil personen vælge den med lavest risiko.
  • Risikoneutral. Kan der vælges mellem to investeringer med samme forventede afkast, er personen ligeglad med om der vælges den med højest eller lavest risiko. 
  • Risikolover. Kan der vælges mellem to investeringer med samme forventede afkast, vil personen vælge den hvor risikoen er højest.

Investering og risikovurdering

Din risikoprofil er en nøglefaktor når du skal ud og investere. Faktisk er det nok den vigtigste faktor at have styr på inden du investerer. Før du kender din profil kan du ikke vælge investeringstrategi. Er du glad for risiko og satser på høje afkast skal du måske ligefrem kaste dig over kortsigtet spekulation i valuta. Er du derimod mere avers bør du investere langsigtet i aktier eller måske ligefrem i obligationer.

Der findes ikke noget rigtigt svar på hvilken risiko du skal vælge. Den skal bare matche med din risikoprofil. Og du skal være klar over risikoen ved dine investeringer og i din portefølje.

Normalt antager økonomisk teori at folk er rationelt risikoaverse, og siger derfor at hvis valget står mellem de to investeringer med samme forventede afkast, skal man vælge den hvor risikoen er lavest. Men sådan behøver det jo ikke være. Der er som nævnt mange mennesker der spiller lotto i håbet om den store gevinst, selvom sandsynligheden er uendelig lille, og sandsynligheden for at tabe hele indskudet er meget høj.

Investering i en virksomhed

En alternativ måde at investere på er direkte i en virksomhed der (endnu) ikke er børsnoteret. På den anden kan det hurtig blive en mere involverende måde at investere på, men samtidig er risikoen væsentlig højere.

Blandt andet fordi det kan være svært at sælge andelen igen da der ikke er noget offentlig marked herfor. Og tit vil det være mindre modne virksomheder end dem der allerede er børsnoterede.

Gearing af gode investeringer

Har du høj appetit for risiko og tror du dermed kan skabe høje afkast er der rig mulighed for dette. Her er gearing af din investering er en af mulighederne. Gearing er når du bruger lånte penge til at øge din investering. For eksempel når du selv kun kommer med 20% af investeringen, og resten er lån. De fleste internetbaserede brokere tilbyde denne service til deres klienter. Ved at bruge gearing som eksemplet før vil du ved en 20% værdistigning fordoble dine penge. Til gengæld vil du miste hele din investering ved et fald på 20%.

Hvis du vælger at geare din investering, hvad der jo er ganske almindeligt med boligkøb, er det fornuftigt at tidshorisonten på investeringen matcher tidshorisonten på finansieringen. Hvis du for eksempel foretager en uopsigelig investering på ti år, er det risikofyldt med et lån der skal refinansieres hvert år. Ved et boligkøb skal du også kun vælge flexlån, hvis du har luft i økonomien til at ydelsen stiger.

Under finanskrisen gik mange boligspekulanter ned da deres fleksible renter steg, deres lejeindtægter var faste og faldende huspriser gjorde likvidering af deres investeringer vanskelig, og i mange tilfælde kun mulig med store tab.

 

Billede af en finansiel gearing

Graf afkast

Grafen ovenfor viser hvordan afkastet for en investering uden gearing, og en investering med 50% du selv kommer med og resten som gearing, vil udvikle sig i forhold til hinanden. Investeringen uden gearing er den blå streg og når den har et afkast på 50% har den med gearing (den røde streg) et afkast på 100%.

Gå kort

Hvis du tror at markedet er på vej nedad har du mulighed for at gå kort (også kaldet at baisse). Normal investering hvor du køber et papir til eje hedder at gå lang, mens at gå kort er at låne papiret af en anden og sælger det videre mod at du tilbageleverer det til den oprindelig ejermand på det aftalte tidspunkt. I praksis betyder at du får den nøjagtige omvendte pengestrøm du ville have fået ved et køb. I stedet for at lægge penge for at købe, modtager du et beløb for at sælge, og skal ved dividende betale den oprindelige ejer samme beløb, og ved afslutning skal du tilbagelevere papiret til ejermanden. Betyder så at du skal ud i markedet og købe papiret, for at kunne levere det tilbage til den oprindelige ejermand.

Ved at gå kort har du tiden imod dig da aktier historisk set generelt er steget i værdi.

Gå kort med en CFD

Har du mod på lidt risiko ved at gå kort er en CFD (contract for difference) en mulighed for den private investor. Det er en terminskontrakt hvor du betaler din modpart ændringen i værdien på investeringen.

Hvis værdien stiger får køber penge, hvis værdien falder får sælger. Det kræver kun en mindre beløb af investeringen som sikkerhed at købe en CFD og oftest et mindre dagligt beløb, hvorfor der er rig mulighed for gearing ved køb af en sådan.

Det kan ikke understreges nok hvor forsigtig du som privat investor skal være med gearing og med at korte værdipapirer, så inden du har en vis erfaring med handel og markedet bør du bruge tid på at lære mere om det og starte ud med at geare en mindre andel af din portefølje.

Investering i Bitcoin

I den seneste tid har Bitcoin, virtuelle valutaer og hele Blockchain teknologien fået en masse opmærksom. Grunden hertil skal selvfølgelig findes i de voldsomme værdistigninger der på kort tid har skabt et vis antal millionærer og milliardærer.

Bitcoin er ikke klassisk investering men nærmere spekulation. Det er kun via værdistigninger der kan tjenes penge, da valutaen ikke giver noget løbende afkast som virksomheder jo gør.

Men det er en meget spændende teknologi, og det er helt sikkert et emne vi kommer til at høre mere til i fremtiden.

Hedging af gode investeringer

En anden måde at håndtere risiko på er ved at benytte sig af hedging. At hedge betyder at afdække din investering ved at købe et finansielt instrument, som er udviklet med risikoafdækning som formål. Hvis du har købt en aktie i en børsnoteret virksomhed kan du for et mindre beløb købe en option der giver rettighed til, på et allerede givet tidspunkt at sælge aktien til en allerede given pris.

Selvfølgelig koster det lidt at købe en sådan option, men til gengæld kan du undgå de værste tab ved store kursfald, da du allerede ved hvad du som minimum vil kunne sælge aktien til engang i fremtiden.

Billede af hedging

Grafik over hedging

Ovenstående graf viser hvordan det virker hvis du køber en aktie, og samtidigt køber en put option til at risikoafdække. En put option giver ejeren ret til at sælge det underliggende aktiv (i dette tilfælde en aktie) til en præ-defineret pris, uanset hvordan markedsværdien for aktivet udvikler sig. I graf eksemplet er den præ-definerede pris 50, hvorfor ejeren af optionen altid har mulighed for at sælge aktien til minimum 50.

Den gule graf viser værdien af den samlede investering (option plus aktie) og kommer aldrig under 50. Men den har ubegrænset mulighed for at stige. Den blå streg viser aktiens værdi som er markedsbestemt. Og den røde streg er værdien af optionen, som er maks 50 (når aktien er værdiløs) og falder proportionalt med stigningen i værdien af aktien.

Hedging instrumenter ved gode investeringer

Det findes et gigantisk marked for hedging instrumenter som er mange gange større end det global BNP, og der findes et utal af forskellige instrumenter til at hedge din investering. Køber du derimod hedging instrumenter uden at eje det underliggende aktiv er dette rendyrket spekulation. Fordi hvis aktien i options eksemplet ikke opnår den rette pris er optionen værdiløs.

Så derfor kan optionen give alt fra et kæmpe afkast til tab af hele investeringen, og alt derimellem. Du kan også optage et lån i banken, bruge provenuet til at investere og hedge således. I stedet for omkostninger til et hedging instrument, skal du så betale rente af dit optagne lån.

Tilgang til gode investeringer

Hvad du har betalt for papiret er uden betydning, det er kun nuværende pris og fremtidige forventninger der betyder noget. Så en regel om aldrig at sælge med tab bør undgås, da det faktisk kan være meget vigtigt at lære at sælge med tab.

Optimalt set bør du hver dag kigge på din portefølje. Udfra det skal du vurdere om hvis du var helt ude af markedet, var det så på præcis samme måde du ønskede at investere dine penge.

I den virkelige verden er det meget svært for en privat investor at gøre hver dag. Men jævnligt bør du lave den øvelse. Er jeg investeret som jeg ville være hvis jeg ikke var i markedet nu?

Du skal altid kigge på din portefølje som et hele. Og aldrig på det enkelte værdipapir i isolation. Det vil sige at når du vælger at købe eller sælge et værdipapir, skal du have med i betragtningen hvilken betydning det vil have på din porteføljes afkast og risiko som et hele. Derfor giver det ikke mening at tale om den bedste investering, men derimod den bedste investering til lige præcis din portefølje.

Gode råd til den bedste investering

Start tidlig med at investere penge.

Læg aldrig alle penge i samme investering.

Sænk risikoen ved din portefølje efterhånden som du bliver ældre, da du vil have kortere tid til at tjene det tabte ind igen.

Overvurder ikke egne evner selvom du hidtil har haft succes med at lave gode investeringer.

Sæt et benchmark, så du kan sammenligne din portefølje med en alternativ investering.

Invester kun penge du kan tåle at tabe.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG FÅ ØKONOMISKE TIPS

Del: