Investering 2019 – Din komplette guide til gode investeringer

Ved du ikke hvordan du skal lave gode investeringer, og investering af frie midler? Har du ligesom mange andre begrænset viden om aktier og obligationer? Så skal du læse videre her hvor vi gennemgår centrale elementer som din portefølje, dit afkast og din risikoprofil.

Dette er en beskrivelse omkring investering af frie midler i værdipapirer. Det betyder at pensionsmidler ikke er inkluderet,  og det gælder ikke for investering i fysiske aktiver såsom bolig.

Fokus vil især være på afkast/rente og risikoprofil for din portefølje af værdipapirer. I den fremstillingen er forskellen mellem afkast og rente, at afkast er genereret via investering i egenkapital (aktier foreksempel), og rente kommer via investering i fremmedkapital (obligationer).

Billede af en investering

Gode investeringer

Hvad er investering?

Investering er udskydelse af forbrug her og nu, med den hensigt at få mulighed for et større forbrug engang i fremtiden. Dette er muligt hvis dine investeringer giver et større afkast end inflationen.

Frie midler skal forstås som likvide midler som du har til rådighed til investering. Det inkluderer penge, aktier, obligationer og værdipapirer der kan sælges på et autoriseret marked. Det inkluderer ikke ejendomme, kunst, ejerandele i ikke børsnoterede virksomheder og deslignende.

Investering versus spekulation

Afgrænsningen mellem investering og spekulation er ikke 100 procent klar. Som hovedregel kan man sige at det er drevet af risikoniveauet. Spekulation er høj risikofyldt handel med værdipapirer med en lav tidshorisont. Et eksempel er daytrading hvor man køber og sælger samme papir indenfor et kort tidsinterval.

Investering er derimod handel med lavere risiko, og med en længere tidshorisont. Ved investering bliver du ikke rig fra det ene dag til den anden. Men med en fornuftig tilgang vil din portefølje over tid blive mere værd.

Penge i banken bliver som ofte ædt op af inflationen. Så medmindre du synes det er fedt, er investering en god måde til at undgå dette. Ved spekulation er det teknisk muligt at blive rig hurtigt. Risikoen for at du mister dine penge kan være høj.

Kom i gang  med at investere

Hvis du hver måned lægger 1.000 kroner til side til investering (det svarer nogenlunde til en kop kaffe til 30 kroner om dagen) i 40 år og får 8% i årlig afkast (et rimelig afkast fra aktier historisk set). Ydermere skal du betale 42% skat af afkastet vil du have over 1,3 millioner kroner i værdipapirer efter de 40 år. Og af det vil du ”kun” have opsparet de 480.000 kroner. Så for en kop kaffe om dagen får du 1,3 millioner kroner. Renters rente, også kaldet sneboldeffekten, er værd at tage med.

Nedenstående graf viser udviklingen i den samlede investeringen som beskrevet ovenfor. Den røde pind er egen indbetaling, og den blå pind er afkast af opsparingen. Løber fra år 0 til år 40. Forrentning af investering begynder pludselig at løbe rigtig stærkt.

Billede af udviklingen i investeringer

Investering i aktier og obligationer

De to mest klassiske og simple værdipapirer at investere sine penge i; er aktier og obligationer.

Investering i aktier

En aktie er en andel af ejerskabet af en virksomhed. Det betyder at du har ret til indflydelse og part af et potentielt overskud. Hvis du ejer 1 procent af aktiekapitalen af en virksomhed, og der er tale om almindelige aktier, har du 1 procent af stemmerne på generalforsamlingen. Du har også ret til en procent af det overskud der bliver udbetalt til aktionærerne via udbyttebetaling. Alle aktionærer er velkomne til generalforsamlingerne, og her kan alle beslutninger vedrørende virksomheden i princippet træffes.

Der findes variationer over aktiekategorier. Derfor har man i visse tilfælde mindre stemmeret på generalforsamlingen og måske står længere nede i rækken til udbytte. Men disse særtilfælde kræver en konkret vurdering.

Investering i obligationer

En obligation er et gældsbrev hvor køber låner penge til udsteder mod løbende at modtage rente og ved udløb få det skyldige beløb tilbage. Visse obligationer er uden rente, men vil så blive solgt til en lavere pris.

Obligationer er omsættelige hvilket betyder at udsteder ikke har indflydelse på hvem långiverne (obligationsejerne) er. Det betyder også at obligationerne kan handles. Og at obligationsejerne har et krav på obligationsudstederen som er beskrevet i obligationsvilkårerne.

En obligation bliver som udgangspunkt udstedt til 100 kroner (kurs pari). Og med en nominel rentesats som er en funktion af de nuværende markedsforhold og gældsratingen for udsteder. Kursen på obligationen vil så stige eller falde i takt med udviklingen på den rente der kan hentes i markedet. Hvis markedsrenten er højere end den nominelle rente på obligation. vil kursen på obligationen falde. Og hvis markedsrenten er lavere end den nominelle rente på obligationen vil kursen stige.

Passiv strategi

Asset allocation med rebalancering er på et overordnet strategisk niveau, en rigtig god måde at investere på. For både den nye og den erfarne investor. Kort fortalt går det ud på at du definerer hvor stor en del af din portefølje du ønsker at have i forskellige aktivklasser. 50 procent aktier, 20 procent statsobligationer og 30 procent i virksomhedsobligationer for eksempel. Derefter justerer du årlig eller hvordan det passer, så fordelingen bliver den samme igen. Hermed sælger du automatisk de aktiver der er steget mest/faldet mindst, og køber flere af dem der er steget mindst/faldet.

I nedenstående lagkagediagrammer vises først den valgte fordeling af ressourcer. Her med 50% i aktier, 20% i statsobligationer og 30% i virksomhedsobligationer. Efter en given tidsrække er aktierne steget i værdi og repræsenterer nu 60% af de investerede midler. Statsobligationer er 15% og virksomhedsobligationer er 25%. Så der skal sælges aktier, og købes stats- og virksomhedsobligationer.

Billede af asset allocation

Risikoprofil

Afhængig af din risikoprofil udvælger du din fordeling i aktivklasser; aktier er mere risikobetonet end virksomhedsobligationer som igen har mere risiko end statsobligationer. Dog findes der et utal af forskellige investerings og spekulations værktøjer til rådighed for enhver med lyst og råd.

Hvad der dog er vigtigt at være opmærksom på er at handel med eksotiske finansielle instrumenter kan være kompleks og du bør derfor bruge tid på at forstå dem inden du begynder at handle dem.

Ved aktier bliver kagen forhåbentlig større ved at virksomhederne har overskud og dermed skaber afkast for aktionærerne. Derfor er aktier i længden som oftest en god investering, mens dette bestemt ikke behøver være tilfældet for de fleste finansielle instrumenter.

Risikostrategi

Inden du begynder at investere, bør du lægge sig fast på hvilken strategi du har tænkt dig at følge. Køber du obligationer for at holde dem i ti år, eller køber du valuta fordi du tror på en hurtig værdistigning. Begge dele kan være udmærkede, du skal bare gøre dig din strategi klar forinden og holde fast i den.

Dette betyder ikke, at du ikke må ændre din strategi løbende som følge af at du lære mere om markedet. Og du kan også sagtens have forskellige strategier for forskellige puljer af dine penge. Men der bør holdes fast i strategien for det enkelte indkøbte værdipapir, så en langsigtet investering ikke ændres til en kortsigtet undervejs eller omvendt for eksempel.

Værdiansættelse

Værdien af en investering for dig som investor består af de fremtidige pengestrømmer. De kommer fra det løbende afkast som dividender ved aktier og rente ved obligationer, og fremtidig salgspris. Den nuværende pris i markedet afspejler derfor det samlede markeds fremtidige forventninger til værdipapiret.

PE ratioen er et simpelt og oftest citeret udtryk for om hvorvidt aktier er billigt eller dyrt prissat. Det står for Price/Earnings, og er prisen man skal betale pr krones overskud i virksomheden. Hvis prisen på en aktie er 100 kroner og virksomhedens overskud er 5 kroner per aktie, vil PE ratioen være 100 delt med 5 altså 20.

Prisen for aktierne er som sagt en funktion af investorernes fremtidige forventninger til indtjening, korrigeret for den risiko markedet vurderer virksomheden til at have. Høj risiko driver prisen ned, mens lav risiko trækker prisen op. Hvis virksomhedens aktier sælges til meget høje PE ratioer betyder det at investorerne har høje vækstforventninger til virksomheden. Hvis virksomheden sælges til lave PE ratioer har investorerne lave vækstforventninger, men til gengæld kan der for langsigtede investorer være mulighed for at lave gode handler.

CAPE

I de senere år er begrebet CAPE dukker op, hvilket står for Cyclically adjusted price earning og er i modsætning til PE ikke overskud for et enkelt år men prisen på aktien divideret med gennemsnittet af de sidste ti års overskud korrigeret for inflation.

PE ratioer bør ikke stå alene, da lave PE ratioer kan være udtryk for dårlig ledelse af virksomheden, hård konkurrencesituation eller andre forhold med negativ betydning for virksomheden. Men det kan være en interessant ratio når man vurderer forskellige investeringer.

Langsigtet investering

Ved langsigtet investering bruger du analyse af de fundamentale forhold til at udvælge dine investeringer. Du vælger de papirer til din portefølje som du har analyseret til at blive handlet billigt i markedet, og dermed have en forventet fremtidig prisstigning indbygget. Overordnet set er de relevante parametre du kan analysere være virksomhedens regnskab, strategi, brancheforhold, de makroøkonomiske forhold for bare at nævne et par stykker.

Som privatperson kan det dog være næsten umuligt at analysere et enkelt selskab tilstrækkelig grundigt til at investere, se bare på OW Bunker og VW for at nævne et par nutidig eksempler. Historien er dog fuld af den slags eksempler.

ETF

Derfor er ETF’ere for private investorer en rigtig god måde at sprede risikoen på. En ETF (Exchange Traded Fund) er et børsnoteret værdipapir der følger præstation af et index som for eksempel det danske C25 index og har meget lave forvaltningsomkostninger. Ofte er det kun omkring 0.2 procent af værdien af det investerede beløb. hvilket er meget lavere end traditionelle investeringsforeninger og kapitalforvaltere. Så ved bare at købe et enkelt papir kan du få samme afkast og risikospredning som ved at købe aktier i alle 25 virksomheder i C25.

Hvis en investeringsforening tager en årlig pris på 2% af det investerede beløb for at forvalte ens penge, betyder det jo at de som minimum skal være i stand til at skabe et merafkast på 2% af det investerede beløb end man selv ville have kunnet gøre. Som privat investor kan du købe en global ETF og hermed få det gennemsnitlige markedsafkast, så en kapitalforvalter skal altså være 2 procentpoint bedre end markedet. Den største ulempe ved en ETF i Danmark at at skatteforholdene omkring dem ikke er gunstigt for investorerne. I stedet for at blive realisationsbeskattet ved salg som ved almindelige børsnoterede aktier, bliver man lagerbeskattet hvilket betyder at du hvert år bliver beskattet af eventuelle kursstigninger af en endnu urealiseret gevinst (når prisen på værdipapiret er steget, men ikke solgt endnu).

Konjunkturcyklusser

Konjunkturcyklusser er et fænomen du ikke kan undgå at blive udsat for som investor. Tænkt her bare på finanskrisen i 2007-08 og de efterfølgende kraftige kursstigninger på aktiemarkedet. Igennem tiden har investorer ihærdigt forsøgt at forudsige børsmarkedernes konjunkturcyklusser for at undgå tab ved bear (faldende) markeder, og for at tjene kassen ved bull (stigende) markeder.

Her er det vigtigt at understrege at nogle investorer har været dygtige, og heldige til at forudsige markederne. Men på trods af hidtidig succes kan ingen med sikkerhed kan spå om fremtiden. Derfor bør du aldrig lægge alle dine penge i en investering ligegyldig hvor attraktiv den end fremstår.

Dog har historien overordnet vist at aktier i længden har givet solide afkast. Som ejer af værdipapirer vil du dog blive udsat for krak men efterfølgende også kraftigt stigende markeder. Ved et aktiekrak vil obligationer som oftest være interessante investeringsobjekter. Mange investorer søger i sikkerhed i dem. Og centralbanker forsøger at få gang i markederne igen ved at skabe lavere rente, og måske endda likviditet ved at opkøbe obligationer.

Dette er sket i høj grad efter finanskrisen. Begge dele driver kursen på obligationer i vejret, og taler for at du under normale markedsforhold bør have både aktier( ETF’er) og obligationer i din portefølje. Dog er det vanskeligt at se det interessante i at købe statsobligationer i øjeblikket.

Graf over C20

Grafen nedenfor viser udviklingen i det danske C20 indeks (indeks over de 20 mest omsatte aktier på Københavns Børs) fra 2000 til 2016. Som det ses er den gennemgående trend opad, men med kraftige konjunkturudsving i nedadgående retning.

Billede af C25 udviklingen

Kortsigtet investering

Daytrading, og kaldet momentum trading, er en disciplin som har fået en masse opmærksomhed i den senere tid. Grunden skal findes i at nogle har mangedoblet deres penge herigennem.

Daytrading er hurtig handel med værdipapirer. med høj gearing. Kort beskrevet handler det om at forudsige den umiddelbare kursudviklingen via aflæsning af grafer over den historiske kursudvikling. Og hermed forsøge at udnytte det nuværende momentum i et værdipapir.

Dette gøres via teknisk analyse af grafer og dermed forudsige kortsigtede kursbevægelser ud fra fortidens mønstre, fordi markedet er drevet af massepsykologi.

Medmindre du har intensiv erfaring med børsmarkederne er dette en lidet anbefalelsesværdig disciplin at give sig i kast med, og selv for erfarne investorer kan det være farligt. Derfor bør du kun give sig i kast med daytrading hvis du har appetit på store mængder af risiko. Der er også masser af mennesker der spiller lotto selvom risikoen for at miste hele indskuddet er overvældende. Dog kan det være fornuftigt at bruge teknisk analyse til at time sin investering og dermed forsøge at købe når værdipapirets værdi er på et lavere niveau.

Risiko

Risiko er indenfor indenfor investering defineret som usikkerheden omkring hvordan ens investering vil udvikle sig i fremtiden. Jo højere risiko jo større usikkerhed, og hvis der ikke er nogen risiko ved man med sikkerhed hvordan afkast/rente og pris vil udvikle sig på sin investering. I virkeligheden er det ikke muligt at eliminere risiko, men meget er vundet ved at minimere den.

Historisk set har det være meget lukrativt at tage kalkuleret risiko, og hvis historien kan lære os noget om fremtiden er dette at det også vil kunne betale sig fremadrettet.

Dette betyder ikke at aktier altid vil give større afkast end obligationer, men hvis tidshorisonten er lang nok vil de. Det betyder heller ikke at alle aktier altid er en god investering, men med fornuftig risikospredning vil aktieinvestering være det.

Risikospredning er et nøglebegreb inden for investering. Hvis udviklingen mellem værdipapirer er ukorreleret, vil du ved at have to værdipapirer i stedet for et i din portefølje, kunne have samme forventede afkast men lavere risiko. Til en vis grænse vil dette udsagn bliver ved med at være sandt for hver gang du tilføjer endnu et aktiv til porteføljen. Men det kræver at den har den rette korrelation i forhold til resten af porteføljen.

Billede af risikospredning ved forskellige investeringer

Graf afkast

Ovenstående graf viser det forventede afkast (blå bar) og den forventede risiko (rød bar) for to hypotetiske individuelle investering. Afkastet og risikoen hvis man har investeret 50% i hver (Investering C) ses også. Afkastet for Investering C er gennemsnittet for A og B, så her er ikke vundet noget.

Men risikoen er lavere end for hver af de individuelle investeringer. Årsagen er at vi antager at de to investeringer er ukorreleret. Risikoen er vist som standardafvigelse. Standardafvigelse er udtryk for sandsynligheden for at det faktiske afkast lande i forhold til det forventede afkast.

Gearing

Har du høj appetit for risiko og tror du dermed kan skabe høje afkast er der rig mulighed for dette. Så er gearing af ens investering er en af mulighederne.

Gearing er når du bruger lånte penge til at øge din investering, som for eksempel når du selv kun kommer med 20% og resten er lån. De fleste internetbaserede brokere tilbyde denne service til deres klienter. Ved at bruge gearing som eksemplet før vil du ved en 20% værdistigning fordoble dine penge. Men til gengæld vil du miste hele din investering ved et fald på 20%.

Hvis du vælger at geare din investere som jo er ganske almindeligt med boligkøb, er det fornuftigt at tidshorisonten på investeringen matcher tidshorisonten på finansieringen.

Hvis du for eksempel foretager en uopsigelig investering på ti år, er det risikofyldt med et lån der skal refinansieres hvert år. Ved et boligkøb skal du også kun vælge flexlån, hvis du har luft i økonomien til at ydelsen stiger.

Under finanskrisen gik mange boligspekulanter ned da deres fleksible rente steg. Deres lejeindtægter var faste og faldende huspriser gjorde likvidering af deres investeringer vanskelig. Og i mange tilfælde kun mulig med store tab.

Billede af en gearet investering

Graf afkast

Grafen overfor viser hvordan afkastet for en investering uden gearing. Og en investering med 50% du selv kommer med og resten som gearing, vil udvikle sig i forhold til hinanden. Investeringen uden gearing er den blå streg og når den har et afkast på 50% har den med gearing (den røde streg) et afkast på 100%.

Gå kort

Hvis du tror at markedet er på vej nedad har du mulighed for at gå kort (også kaldet at baisse). Normal investering hvor du køber et papir til eje hedder at gå lang. At gå kort er at låne papiret af en anden og sælger det videre mod at du tilbageleverer det til den oprindelig ejermand på det aftalte tidspunkt.

I praksis betyder at du får den nøjagtige omvendte pengestrøm du ville have fået ved et køb. I stedet for at lægge penge for at købe, modtager du et beløb for at sælge. Og du skal ved dividende betale den oprindelige ejer samme beløb. Ved afslutning skal du tilbagelevere papiret til ejermanden. Betyder så at du skal ud i markedet og købe papiret, for at kunne levere det tilbage til den oprindelige ejermand.

Ved at gå kort har du tiden imod dig da aktier historisk set generelt er steget i værdi.

Gå kort med med en CFD

Har du mod på lidt risiko ved at gå kort er en CFD (contract for difference) en mulighed for den private investor. Det er en terminskontrakt hvor du betaler din modpart ændringen i værdien på investeringen.

Hvis værdien stiger får køber penge, hvis værdien falder får sælger. Det kræver kun en mindre beløb af investeringen som sikkerhed at købe en CFD og oftest et mindre dagligt beløb. Derfor er der rig mulighed for gearing ved køb af en sådan.

Det kan ikke understreges nok hvor forsigtig du som privat investor skal være med gearing og at korte værdipapirer. Så inden du har en vis erfaring med handel og markedet bør du bruge tid på at lære mere om det. Og starte ud med at geare en mindre andel af din portefølje

Hvad er hedging?

En anden måde at håndtere risiko på er ved at benytte sig af hedging. At hedge betyder at afdække din investering ved at købe et finansielt instrument. Et aktiv er udviklet med risikoafdækning som formål. Hvis du har købt en aktie i børsnoteret virksomhed kan du for et mindre beløb købe en option. Optionen giver rettighed til på et allerede givet tidspunkt at sælge aktien til en allerede given pris.

Selvfølgelig koster det lidt at købe en sådan option. Men til gengæld kan du undgå de værste tab ved store kursfald. Du ved allerede hvad du som minimum vil kunne sælge aktien til engang i fremtiden.

Billede af hedging af en investering

Hedging graf

Ovenstående graf viser hvordan det virker når man køber en aktie, og samtidigt køber en put option til at risikoafdække. En put option giver ejeren ret til at sælge det underliggende aktiv (i dette tilfælde en aktie) til en præ-defineret pris. Og det uanset hvordan markedsværdien for aktivet udvikler sig.

I graf eksemplet er den præ-definerede pris 50. Derfor har ejeren af optionen altid har mulighed for at sælge aktien til minimum 50. Den gule graf viser værdien af den samlede investering (option plus aktie) og kommer aldrig under 50. Men den har ubegrænset mulighed for at stige. Den blå streg viser aktiens værdi som er markedsbestemt. Og den røde streg er værdien af optionen. Den er maks 50 (når aktien er værdiløs) og falder proportionalt med stigningen i værdien af aktien.

Det findes et gigantisk marked for hedging instrumenter som er mange gange større end det global BNP. Og der findes et utal af forskellige instrumenter til at hedge din investering. Køber du derimod hedging instrumenter uden at eje det underliggende aktiv er dette rendyrket spekulation. Det er det fordi hvis aktien i options eksemplet ikke opnår den rette pris er optionen værdiløs.

Så derfor kan optionen give alt fra et kæmpe afkast til tab af hele investeringen, og alt derimellem. Du kan også optage et lån i banken. Og herefter bruge provenuet til at investere og hedge således. I stedet for omkostninger til et hedging instrument, skal du så betale rente af dit optagne lån.

Tilgang investering

Hvad du har betalt for papiret er uden betydning, det er kun nuværende pris og fremtidige forventninger der betyder noget. Så en regel om aldrig at sælge med tab bør undgås, da det faktisk kan være meget vigtigt at lære at sælge med tab.

Optimalt set bør du hver dag kigge på din portefølje. Her skal du vurdere om det var på præcis samme måde du ønskede at investere dine penge hvis du var helt ude af markedet.

I den virkelige verden er det meget svært for en privat investor at gøre hver dag. Men jævnligt bør du lave den øvelse. Er jeg investeret som jeg ville være hvis jeg ikke var i markedet nu?

Du skal altid kigge på din portefølje som et hele, og aldrig på det enkelte værdipapir i isolation. Det vil sige at når du vælger at købe eller sælge et værdipapir, skal du have med i betragtningen hvilken betydning det vil have på din porteføljes afkast og risiko som et hele.

Derfor giver det ikke mening at tale om den bedste investering. Men derimod den bedste investering til lige præcis din portefølje.

Gode råd

Start tidlig med at investere penge.

Læg aldrig alle dine penge i samme investering.

Sænk risikoen ved din portefølje efterhånden som du bliver ældre, da du vil have kortere tid til at tjene det tabte ind igen.

Overvurder ikke egne evner selvom du hidtil har haft succes med at lave gode investeringer.

Sæt et benchmark, så du kan sammenligne din portefølje op med en alternativ investering.

Invester kun penge du har råd til at tabe.