Aktiekurser i 2019 – Følg baggrunden for udviklingen på aktiemarkedet

Aktiekurser 15. Oktober 2019

Tirsdag var en positiv dag for de europæiske og for de amerikanske aktiekurser.

Aktiemarkederne steg grundet optimisme omkring Brexit og gode regnskaber fra USA.

Udvalgte aktiemarkeder:

Alle kursændringer er vist eksklusiv udbytter.

Tirsdag var overordnet set en positiv dag for de danske aktiekurser med enkeltaktierne i forskellige retninger.

Danske aktier:

Alle kursændringer er vist eksklusiv udbytter.

Hvad påvirker aktiekurser?

Værdien af en børsnoteret aktie er baseret på investorernes fremtidige forventninger til virksomhedens finansielle præstationer. Den kan ikke aflæses af virksomhedens regnskab, og er ikke direkte relateret hertil.

Er der høje forventninger til vækst ligger aktiekursen højt i forhold til den bogførte værdi. Og hvis der er lave forventninger ligger kursen lavt i forhold til den bogførte værdi.

Den bogførte værdi er den regnskabsmæssige værdi af aktiverne som skal følge visse juridiske regler. Men den værdi fortæller os ikke noget om virksomhedens fremtidige præstation.

Den danske økonomi og det danske aktiemarked er kun en lille del af den samlede globale økonomi og aktiemarked.

Men dansk økonomi og danske virksomheder er meget internationale og vi er meget afhængige af handel med andre lande. Derfor bliver dansk økonomi i høj grad påvirket af hvad der sker med den globale økonomi. De danske aktiekurser har derfor en meget høj grad af korrelation med udviklingen i resten af verden, især med hvad der sker i USA og Euro-området. Men der kan selvfølgelig altid være udsving i forhold til de enkelte aktier.

Historiske aktiekurser

Graferne nedenfor viser den historiske udvikling i forskellige landes aktiekurser. Det er meget tydeligt at den generelle trend er opadgående.

Ved at studere gamle aktiekurser kan vi se at de udenlandske aktier har bevæget sig meget og oplevet både kriser og krak, men at den langsigtede trend går opad.

Aktiekurser USA

Grafen viser udviklingen i aktiekurser for S&P 500 indekset på månedsbasis fra 1950 til marts 2019.

S&P indekset er 500 af de største amerikanske virksomheder der er noteret på børserne i New York og Chicago.

Det er tydeligt at den overordnede trend er opadgående. Fra et udgangspunkt på 17 i 1950 til omkring 2.800 i Marts 2019 kan det roligt konstateres at det har været en god ide at investere heri.

Der har selvfølgelig været krak og fald i aktiekurser undervejs. De mest tydelige er 1987, 2000 og 2007, men markedet har hidtil altid rettet sig og har fortsat stigningerne.

Aktiekurser i Tyskland

Grafen viser udviklingen for de tyske aktier i DAX 30 indekset på månedsbasis fra November 1987 til Februar 2019.

DAX 30 er 30 store tyske virksomheder der handles på børsen i Frankfurt. Igen er det tydeligt at den overordnede trend er opadgående. Der er krak i 2000 og 2007, og der er krise i 1998, 2011, 2015 og 2018.
Men markedet har rettet sig hver gang og fortsat opad.

Aktiekurser i Japan

Grafen viser udviklingen i japanske aktier for Nikkei 225 indekset fra 1965 til Februar 2019. Nikkei indekset består af 225 store japanske virksomheder børsnoteret i Tokyo.

Historien er en smule anderledes end den er for USA og Tyskland. I December 1989 blev det højeste niveau nået lige inden den japanske aktiv boble sprang.

I 1980’erne steg priserne på aktiver i Japan voldsomt. Og især på ejendomme og aktier hvor en seksfordobling af priserne på få år skabte en gigantisk boble.

1990’erne har derfor i store træk økonomisk været et tabt årti i Japan. Siden den globale finanskrise i 2007 har aktierne dog haft en stigende trend.

Aktiekurser i Sverige

Grafen viser udviklingen i de svenske aktiekurser for OMX Stockholm 30 som er 30 af de mest handlede aktier på børsen i Stockholm. Grafen løber fra Marts 1998 til Februar 2019.

Grafen går ikke så langt tilbage som for USA, Tyskland og Japan, men det nuværende niveau er historisk højt.

Et ganske stort krak skete ved IT-boblen i 2000 og igen ved finanskrisen i 2007.

En rimelig konklusion må være at langt de fleste aktiekurser bevæger sig opad hvis vi kigger på en længere tidshorisont.

Japan er en undtagelse som er påvirket af vanvittige stigninger i 1980’erne drevet af blandt andet en meget lempelig pengepolitik og en ekspansiv finanspolitik.

Hvad laver en børs?

En børs bringer købere og sælgere sammen som ønsker at handle produkter og ydelser. I dag er det finansielle instrumenter men kunne ligeså godt være noget andet. En bogbørs for eksempel.

Af finansielle instrumenter er de klassiske aktier og obligationer, råvarer, valuta og derivater.

Valuta er for eksempel kroner og euro, og et derivat er et instrument som relaterer til et underliggende aktiv. Derivater kan både bruges til at risikoafdække og spekulere med.

Aktiekurser i dag noteres for langt størstedelen elektronisk og ikke på et handels gulv som vi ser i visse film. Og det samme gælder for selve handlen med værdipapirer.

Den teknologiske udvikling har også gjort at vi via internettet kan få adgang til live aktiekurser online i noget der er meget tæt på realtid.

Hvordan børser opstod?

Huset ter Beurze i Belgien står fadder til ordet børs. Her mødtes handelsfolk fra hele Europa i 1200-tallet for at udveksle varer og foretage forretninger. Ordet børs er afledt af navnet Beurze og huset findes stadig i centrum af Brugge den dag i dag.

Børser er altså ikke startet som et aktiemarked men som forskellige former for handelspladser.

I de første mange århundrede blev de forskellige børser som begyndte at dukke op i kølvandet på Huset ter Beurze, især brugt til at handle landbrugsvarer, gæld, lån og egenkapital.

Omkring 1600 blev hollænderne de første til at bruge aktiemarkedet til at finansiere virksomheder. Den første virksomhed var Det Hollandsk Ostindiske Selskab.

Børsen i København

Børsen i København blev opført i 1620´erne af Christian 4 som handelsbørs og virkede som børs for varer til engang i det 19. århundrede. Til og med 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs, men er i dag ejet af Dansk Erhverv.

I dag bliver de værdipapirer der er børsnoteret på Børsen i København handlet via Nasdaq OMX Copenhagen som har til huse på Nikolaj Plads i Københavns Centrum.

Det mest kendte indeks på Børsens er C25 og det er de 25 mest omsatte aktier på Børsen i København.

Foruden de 25 mest omsatte aktier finder der også Large Cap, Mid Cap og Small Cap indekser på Børsen i København.

Large Cap består af de børsnoterede virksomheder hvor den enkelte har en markedsværdi på over 1 milliard Euro. Mid Cap er virksomhederne med en markedsværdi på mellem 150 millioner og 1 milliard Euro. Og Small Cap er virksomhederne med en markedsværdi på under 150 millioner Euro.

Markedsværdien af de børsnoterede virksomheder udregnes som tidligere nævnt som antal aktier x den børsnoterede værdi af en enkelt aktie. Markedsværdien kaldes også markedskapitalisering.

Hvornår åbner aktiemarkedet?

I Danmark åbner Børsen for handel klokken 9 hver morgen undtagen i weekenden og på helligdage. Og markedet lukker igen klokken 17, så kurserne bevæger sig kun i disse otte timer hver dag.

Aktiekurser på verdens børser

København er selvfølgelig globalt set en lille handelsplads. De 10 største børser i verden baseret på markedsværdier er:

1. New York Stock Exchange oprettet i 1792
2. NASDAQ i New York oprettet i 1971
3. London Stock Exchange oprettet i 1801
4. Tokyo Stock Exchange oprettet i 2013 via en fusion mellem børserne i Tokyo og Osaka
5. Shanghai Stock Exchange genoprettet i 1990
6. Hong Kong Stock Exchange oprettet i 1891
7. Euronext opstod i 2000 som en fusion mellem børserne i Amsterdam, Bruxelles, Lissabon, Dublin, Oslo og Paris. Lokationen er delt mellem Paris og Amsterdam.
8. Shenzhen Stock Exchange oprettet i 1987
9. Toronto Stock Exchange oprettet i 1861
10. Deutsche Börse i Frankfurt oprettet i 1992 via en fusion

Når vi sammenligner børsen i København med de store drenge er vi nærmest ubetydelige. Især i sammenligning med USA. Og her skal vi også huske på at der findes andre end de to nævnte børser i USA. Faktisk er der syv væsentlige børser i landet som også udgør omkring 40 procent af verdens samlede børsmarkeder.

Obligationer

Hvis du ejer en obligation vil udstederen af obligationen skylde dig penge. Det er med andre ord en gældsforpligtelse.

Hvis obligationens rente er lavere end markedsrenten vil kursen falde til under 100. Og hvis obligationens rente er højere end markedsrenten vil kursen stige til over 100.

Grunden til dette er at renten er afkastet af din investering, og hvis obligationen giver dårligere afkast end andre obligationer er den mindre attraktiv og kursen falder. Hermed stiger den reelle rente også.

Så køb og salg af obligationer er i høj grad baseret på en renteprognose og fremtidige renteforventninger.

Value aktier

Value aktier leder os tilbage til Warren Buffett og hans læremester og tidligere chef Benjamin Graham. En value aktie er defineret som en aktie der handles til en aktiekurs der er lavere end dens fundamentale indre værdi.

Den fundamentale indre værdi skal ikke forstås som den indre regnskabsmæssige værdi, men den markedsmæssige indre værdi. Og her er ingen klare regler for hvordan det udregnes eller opgøres.

Hvis virksomhedens aktiver kan sælges til en højere pris end hvad aktierne handles til kan det være en value aktie.

En anden mulighed kan være en virksomhed med et stærkt cash flow som ikke er korrekt prissat på børsen.

Udbytteaktier kan også være et klassisk eksempel på value aktier. Værdien af en aktie er det fremtidige cash flow den skaffer aktionærerne, og udbytter er pengene direkte i lommen på aktionærerne.

Cykliske aktier

Cykliske aktier bevæger sig i korrelation med konjunkturerne. Så i en højkonjunktur stiger de meget og i en lavkonjunktur falder de meget.

Men det betyder ikke at de er dårlige at have med i din portefølje. I samspil med defensive aktier udgør de en rigtig stærk aktieportefølje.

Formueforvaltning

Som alternativ til selv at investere, kan det være en udmærket ide at vælge en investeringsforening til at gøre det for dig.

Efterhånden er det krævede beløb du skal investere faldet så meget at rigtig mange kan være med.

Du skal være opmærksom på at en investeringsforening tager en vis pris for at forvalte dine penge. Så for at de er succesfulde skal de som minimum matches din præstation plus deres omkostninger.

Teknisk analyse af aktiekurser

Teknisk analyse bruges til at forudsige de umiddelbare ændringer i børskurser. Hertil bruges grafer i forskellige tidsintervaller.

Teknisk analyse bruges især til daytrading, som er hurtig handel med høj gearing. Det er meget risikobetonet men giver også potentiale for store gevinster. Det er ikke meget aktieanalyse over det men er rendyrket spekulation.