Elpriser sammenligning – Få billigere strøm i fremtiden
Indholdsfortegnelse
Sammenligne elpriser
I Danmark har vi over 30 selskaber der sælger elektricitet til forbrugerne. Så det kan godt være en vanskelig opgave at finde ud af hvor du får din billigste strøm. Men lad dig endelig ikke skræmme af det. Lad os derfor kigge nærmere på hvordan du får de billigste elpriser.
Elektricitet
På trods af at der er mange forskellige elselskaber og produkter at vælge imellem, er det den samme strøm der kommer ud af din stikkontakt uanset hvilken strømudbyder du har. Det medfører også at det ikke er muligt at svare præcist på hvilke energikilder din elektricitet kommer fra.
Fordi elektricitet er en handelsvare på samme måde som korn, og på daglig basis handles mellem producenter og forbrugere i mange forskellige lande, er det ikke muligt at vide præcis hvor elektriciteten i din stikkontakt kommer fra. Det er altså ikke muligt at vide om strømmen der kommer ud af stikkontakten er fra vind, kul eller atomkraft. Energinet laver dog et estimat over hvor strømmen kommer fra, og det kan du finde her.
Estimatet viser dog kun hvor den dansk producerede strøm kommer fra. Vi modtager også elektricitet fra udlandet og her er det straks sværere at bryde ned hvordan strømmen er produceret. Når det bliver produceret i udlandet vil der også være valutaforhold der gør sig gældende.
EU laver en årlig opgørelse over hvordan den totale strøm i EU er produceret, men det er ikke muligt at overføre direkte til det danske elforbrug. Det er trods alt begrænset hvor meget af den strøm vi bruger i Danmark der er produceret i Sydeuropa for eksempel.
Kwh priser
Elprisen i Danmark ligger på mellem 1,80 kroner og 2,50 kroner per kilowatt time, og med en gennemsnitspris på omkring 2 kroner for et årligt forbrug på 4.000 kilowatt time. I gennemsnit bruger en dansker 1.600 kilowatt i strøm om året.
Derfor ender en gennemsnitslig årlig regning for elektricitet på omkring 8.000 kroner for en almindelig husstand.
De danske elpriser inklusiv afgifter består kun i mindre grad af de reelle omkostninger for elektriciteten. Den overvejende del af prisen er skat, afgifter og transport.
Skift elselskab
Som udgangspunkt har du to muligheder hvis du ønsker at have billig strøm; du kan selv undersøge markedet eller du kan lade markedet “undersøge” dig. Med det sidste menes at du kan få en professionel til at skaffe dig markedets bedste priser.
Det danske elmarkedet blev liberaliseret i 2003, så du nu kan sammenligne elpriser og skifte til en anden udbyder forholdsvis enkelt. Derfor kan du også selv gå ud i markedet, og finde den billigste aftale til dit forbrug. Men hvorfor skulle du gøre det, når du kan få en med erfaring til at gøre det for dig gratis?
Elpriser sammenligning
Undersøgelser viser at en dansk husstand i gennemsnit kan spare 400 kroner årligt ved at skifte til den billigste el-leverandør.
Hvis du vælger selv at sammenligne elpriser skal du kigge på elprisen inkl afgift og transport, da prisen uden er misvisende for dine samlede omkostninger.