For få danskere har fokus på deres pensionsopsparing. Og få har en oversigt over deres pensioner, selvom det for de fleste kommer til at udgøre størstedelen af finansieringen af deres otium. Læs videre her hvis du ønsker dig den bedste pensionsopsparing og lære mere om de forskellige pensionsformer der findes.
Hvad er pension?
Pension består basalt set af opsparing til alderdommen. Her vil fokus være på de forskellige pensionsformer der eksisterer. Og de mest fordelagtige at vælge i givne situationer.
Lad os antage at dit og din arbejdsgivers samlede bidrag til pensionen ender på 3.000 kroner per måned i 40 år. Der skabes et årligt gevinst på 8%, et forvaltningsgebyr på 1 % af den samlede formue og en beskatning af afkastet på 15,3 %.
Så vil din samlede pensionsopsparing være på over 5 millioner kroner før skat når du når pensionsalderen. Skatten der skal svares af udbetalingerne af dette opsparede beløb afhænger af hvilken pensionsopsparing der vælges.
Selvom pensionen kan ligge langt ude i fremtiden kan det absolut betale sig at bruge lidt tid på din pension.
Pensionsoversigt
Nedenfor ses en oversigt over ting du skal være opmærksom på ved de forskellige pensionsformer:
| Ratepension: | Livrente: | Alderspension: | |
| Løn: | Helst mindst 496.471 (2026) for at få højest muligt beskæftigelsesfradrag | Minimum 496.471 (2026) for at få højest muligt beskæftigelsesfradrag | Til og med mellemskattegrænsen |
| Familie | Rater fortsætter til dine begunstigede hvis du dør inden udbetaling af alle rater | Forsikring kan tilkøbes for at sikre efterladte | |
| Folkepension: | Modregning | Modregning | Ingen modregning |
| Konklusion: | God mulighed for dig som ønsker at betale mere ind til pension end du må på din alderspension | Godt supplement hvis du ønsker at indbetale mere end hvad der kan fratrækkes på en ratepension (68.700 i 2026) | God mulighed hvis du ikke betaler topskat |
Anbefaling om pension
Alderspension fremstår som det bedste valg indtil du tjener over 496.471 om året efter AM-bidrag. Men med mere end syv år til du når folkepensionsalderen må du kun indbetale 9.900 kroner om året på en alderspension. Så hvis du gerne vil indbetale mere per år lyder anbefalingen herfra at supplere med en ratepension før en livrente.
Tjener du mellem 496.471 og mellemskattegrænsen på 697.000 (efter AM-bidrag) kan alle pensionsformer være gode. Så her bør du vælge efter familieforhold, pension og formueforhold i øvrigt.
Bemærk at rate og livrente kan overtages af dine begunstigede, og at alderspensionen ikke modregnes i folkepensionen. Betaler du topskat bør du vælge ratepension til at starte med og supplere med en livrente eller en alderspension hvis du ønsker at indbetale mere end 68.700 kroner årligt i 2026.
Hvis du har dyr gæld bør du betale den af inden du begynder på en pensionsopsparing. Både fordi gæld koster mere end du kan tjene i afkast, og fordi når du først kommer i gang med at tilbagebetale accelererer amortisering af din gæld.
Bedste pensionsopsparing
For at optimere din pension bør du undersøger markedet for hvilke pensionsselskaber der har de laveste administrationsomkostninger, og hvem der historisk har leveret de højeste gevinster. Det kan også være en rigtig god ide at booke et møde med din nuværende eller fremtidige pensionsudbyder.
Pensionskasserne tilbyder deres kunder forskellige former for investeringer. Du har både mulighed for at de suverænt sammensætter din portefølje, eller at du selv er involveret i sammensætningen.
Det danske pensionssystem
Danmark har bygget pensionssystemet op omkring følgende søjler;
- folkepension som gælder for alle,
- supplerende arbejdsmarkedspensioner baseret på individuel opsparing efter bestemmelser i kollektive overenskomster, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager indbetaler et beløb før skat på arbejdstagerens pensionsopsparing såsom ratepensioner og livrente
- supplerende individuelle pensionsopsparinger hvor man selv vælger at spare op af allerede beskattede frie midler såsom alderspension og kapitalpension
Fakta om pension – Regler for pensionsopsparing
Kapitalpension
- Bliver sædvanligvis udbetalt på en gang og kan blive udbetalt fra du når dit otium, men du kan vente i op til 15 år.
- Ikke længere fradrag fra 2013 for indbetalinger på kapitalpensionen.
- Beskattes med 40 % ved udbetalingerne.
- For mange blevet ændret til en alderspension.
Ratepension
- Bliver udbetalt i rater som for eksempel hver måned i minimum 10 år og maksimalt 25 år.
- Indbetalingerne på op til 68.700 kroner (2026) kan trækkes fra i skat, men til gengæld beskattes udbetalingerne når du går på pension. Grænsen på 68.700 kroner gælder for alle de tidsbegrænsede pensioner du sparer op til, hvilket gælder for ratepensioner og tidsbegrænsede livrenter lagt sammen.
- Læs mere om ratepension
Livrente, livsvarig pension
- Udbetalinger af et fast beløb hver måned og kan starte nå pensionsalderen nås. Udbetalingen fortsætter resten af livet, men du kan tilkøbe forsikringer der sikre dine efterladte dele af eller hele opsparingen, der endnu ikke har været udbetalt.
- Indbetalingerne kan fratrækkes i indkomsten til og med topskatten hvis du selv har oprettet livrenten, ellers er der fuldt fradrag. Der findes ikke noget loft over hvor meget du kan indbetale, til gengæld beskattes udbetalingerne som personlig indkomst. Kan du ikke selv bruge fradraget kan din ægtefælle overtage det.
Tidsbegrænset livrente
- Som livrente dog kun i en begrænset periode, istedet for resten af livet som ved livsvarig livrente.
Alderspension
- Her kan du selv vælge om du ønsker at få det hele udbetalt på en gang eller i mindre portioner over op til 15 år, når du vælger at gå på pension.
- Opsparingen bliver ikke modregnet i folkepension.
- Du skal ikke betale skat eller afgift af udbetalingerne, da du ikke har fradrag for indbetalingerne.
- Beløbet du må indbetale afhænger af afstanden fra folkepensionsalderen. Har du mere end syv år fra må du højst indbetale 9.900 kroner per år. Med mindre end syv år til folkepensionsalderen må du indsætte på 64.200 kroner per år. (2026)
Folkepension
Udbetales af staten og består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Ens grundbeløb for alle, mens tillægget afhænger af giftemåleller samboende. Både grundbeløbet og pensionstillægget afhænger af indkomst. Pensionstillægget reduceres eller forsvinder helt ved høj indkomst (inklusiv heri andre af pensioner eller kapitalindkomst), mens grundbeløbet reduceres ved for høj arbejdsindkomst. Hvilket med andre ord vil sige hvis man stadig har tilknytning til arbejdsmarkedet. Uden tilknytning til arbejdsmarkedet får man hele grundbeløbet uanset formue og en eventuel privat pensionsopsparing.
Beskatning af pensionsopsparing
Da skattereglerne varierer for de forskellige opsparingstyper findes det ikke noget generelt om beskatning af pension. I stedet findes det beskrevet under de forskellige pensionstyper om en fradragsberettiget pensionsopsparing der først beskattes ved alle udbetalinger, eller om det findes som en pensionsordning der består af allerede beskattede kroner der udbetales skattefrit.
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
En tvungen pensionsopsparing for personer tilknyttet arbejdsmarkedet. Den bliver automatisk trukket af din løn før skat, og hvis du arbejder fuldtid indbetaler du cirka 99 kroner per måned, mens din arbejdsgiver indbetaler 198 kroner. Totalt set bliver der således indbetalt 198 kroner til pensionen hver måned.
Har du arbejdet fuld tid og indbetalt fuldt bidrag på cirka 77.000 over hele dit arbejdsliv, bliver det til årlige udbetalinger når pensionen begynder på cirka 26.600 kroner resten af livet. Hvis du udsætter udbetalingerne af din ATP bliver disse senere udbetalinger højere.
Du kan ikke indbetale ekstra til den lovpligtige ATP, som dækker over både første og anden søjle i det danske pensionssystem. Du kan læse mere om din ATP opsparing her
Kan jeg få min pensionsopsparing udbetalt før tid?
Reglerne for udbetalingen af din pensionsopsparing før tid afhænger af den specifikke pensionsordning. Der er flere overenskomstmæssige pensioner du ikke kan få udbetalt før pensionsalderen.
Hvis du har mulighed for at få udbetalt din pensionsopsparing før tid skal du som udgangspunkt betale 60% i afgift til skatten. Afgiften kan dog være lavere hvis udbetalingen sker på grund af invaliditet.
Opsummering
Start tidligt med at spare op til din pension.
Hvis din økonomi er presset, kan det måske betale sig at indbetale mindre til din pension i en periode.
Overvej hvad du ønsker at have til rådighed når du er pensionist. og spar op herefter.
Har du fast ejendom eller andre aktiver, kan de også bruges som nedsparing ved pensionering.
Kig på hvor meget pensionselskaberne tager i administration for din pension.
Er du selvstændig er der kun dig selv til at håndtere din pensionsopsparing, så tid brugt herpå er godt givet ud. Især med tanke på at der er mere risiko forbundet ved at være selvstændig end der er ved at være lønmodtager.