Indholdsfortegnelse
Hvad er ÅOP?
ÅOP står for årlige omkostninger i procent og er de samlede årlige omkostninger for gæld udtrykt i procent. Det vil sige at det er alle omkostninger i forbindelse med gæld der skal inkluderes, herunder renter, oprettelsesgebyr, tinglysningsafgift, administrationsgebyr osv.
Information om ÅOP
Hvis du optager et lån i en bank eller hos en anden lånudbyder er kreditor ifølge lov forpligtet til at oplyse årlige omkostninger i procent. Og det gælder for alle slags lån. Om det så er et banklån eller et kviklån.
ÅOP beregner
Lad os antage at du optager et lån på 10.000 kroner og dine årlige omkostninger for at vedligeholde lånet er 1.000 kroner. Afdrag på lånet er ikke inkluderet heri, et er kun omkostninger. Så skal de årlige omkostninger i procent beregnes således: 1.000/10.000 = 10%.
For at kunne bruge de årlige omkostninger i procent til at sammenligne lån, skal lånene have sammenlignelige vilkår. Man kan ikke bruge det til at sammenligne et 30-årigt rentetilpasningslån med et 1-årigt forbrugslån.
Men man kan sammenligne to forbrugslån med samme beløb, løbetid og afbetalingsprofil ved at bruge årlige omkostninger i procent. Og hvis to lån ikke har nøjagtig samforme vilkår, kan man ud fra årlige omkostninger i procent vurderer om de højere omkostninger kan retfærdiggøres gennem andre vilkår.
Hvordan beregner man ÅOP?
Lad os for nemheds skyld lige tage to eksempler på en ÅOP ligning. Vi har kig på to forskellige lån med samme lånebeløb men med forskellige rentesatser og stiftelsesgebyrer. Lånebeløbet er på 10,000 kroner og skal betales tilbage på fem år;
Det første lån har en årlig rente på 8% (med månedlig tilskrivning) og et stiftelsesgebyr på 200 kroner
Det andet lån har en årlig rente på 7% (med månedlig tilskrivning) og et stiftelsesgebyr på 500 kroner.
Den månedlige ydelse bliver 202 kroner for det første lån og 199 kroner for det andet lån. Men på grund af forskellen i stiftelsesgebyrer ender det første lån med at have en årlig omkostning på 9,56% mens det andet lån har en på 9,82%.
Det er fordi vi for det første lån får udbetalt de 10.000 kroner minus 200 i gebyr altså 9.800 kroner, mens vi ved det andet kun får udbetalt 9.500 kroner. Men vi skal ved begge lån betale renter af alle 10.000 kroner.
Det første lån er billigere selvom det har den højeste rente.
Hvad er rente?
Renten er prisen låntager skal betale långiver for et lån, men bliver ofte også brugt om afkast på en investering. Hvis du for eksempel låner 100 kroner og du udover at skulle betale de 100 kroner tilbage, hvert år skal betale 5 kroner til långiver i rente, vil din renteprocent være 5/100 = 5%.
Dette er selvfølgelig det lettest mulige rente eksempel som i sandhed kan blive mere komplekst. Men her er det ikke formålet at gå i dybden med matematikken bag.
Renten adskiller sig fra et gebyr ved at blive udregnet som en procentdel af det lånte beløb. Og er derved ikke et fast beløb uafhængigt af lånebeløbet.
Når du sætter penge ind på din bankkonto betaler banken dig en procentsats af beløbet. På samme måde skal du betale en procentsats til banken når du låner penge af den. Begge dele er renten. Renten du skal betale til banken er naturligvis højere end den du modtager fra banken. Formentlig får du slet ikke rente for at sætte penge i banken.
Renten adskiller sig fra afkast ved at den bliver modtaget af en långiver, mens et afkast modtages af en investor der har købt et eller flere aktiver.
Effektiv rente
En effektiv rente er långivers egentlig betaling for at yde et lån. Hvis en obligation bliver købt med en pålydende værdi på 100 kroner og en årlig rentebetaling på 5 kroner, vil rentesatsen qua vores tidligere formel være 5%.
Men hvis kursen (prisen) for obligationen ikke er de oprindelige 100 kroner men i stedet har ændret sig til 80 kroner, vil vores effektive rente nu være 5/80=6,25%. Tilsvarende hvis kursen har ændret sig til 125, vil vores effektive rente være 5/125=4%.
Nominel rente
Når vi nu har lært den effektive er det simpelt at beskrive nominel rente. Her er der altså tale om den pålydende rente på vores føromtalt obligation eller anden form for gæld.
Rentes renter
Her er vi inde over et begreb som både kan bruges inden for gæld og investering. Og faktisk er det mest relevant inden for investering. Det går kort fortalt ud på at den investerede kapital skaber et afkast du som investor ikke trækker ud til forbrug, men i stedet lader stå i investeringen som dermed blive øget. Hermed vil der skabes et afkast af afkastet, og hvis det gentages tilstrækkelig mange gange vil det stige eksplosivt.
Lad os tage et eksempel. Du har investeret 100 kroner i en aktie som hvert år giver et afkast på 10%. Det er ikke realistisk, men det ser vi bort fra for eksemplets skyld. Hvis du lader investeringen står i aktien og investerer al afkast i flere aktier i samme virksomhed, vil din investering efter 40 år være vokset til over 700 kroner.
Formlen herfor hedder 100 x 1,05 ^40
ÅOP for forvaltning
Det giver også mening at kigge på omkostninger for en investeringsforening. En investeringsforening tager en pris for at forvalte investorernes penge, og denne pris er også ÅOP.
Det er relevant for alle der har en pensionsopsparing, hvor pensionselskabet tager et forvaltningsgebyr for at investere pensionsmidlerne.
Kan jeg sænke ÅOP?
Der er selvfølgelig forskellige måder at sænke ÅOP på. Hvis du for eksempel har flere dyre lån, kan du muligvis samle dem i et enkelt og billigere samlelån. Hermed kan du nøjes med at betale administration og gebyr til et lån, og måske endda få sænket din rente en smule.
Derudover er det altid en god ide at vælge lånet med det laveste ÅOP når du har udelukket de lån der ikke opfylder de parametre der er væsentlige for dig.