Sidst opdateret 30. Maj 2018

ÅOP definition – Hvad er ÅOP?

ÅOP (årlige omkostninger i procent) er de samlede årlige omkostninger for et lån udtrykt i procent. Det vil sige at det er alle omkostninger i forbindelse med lånet der skal inkluderes, herunder renter, oprettelsesgebyr, tinglysningsafgift, administrationsgebyr osv. Lad os kigge lidt nærmere på en ÅOP formel og en ÅOP betydning.

ÅOP forklaring

Samlet kaldes disse omkostninger for kreditomkostninger.

Hvis du optager et lån i en bank eller hos en anden låneudbydere er kreditor ifølge lov forpligtet til at oplyse årlige omkostninger i procent. Og det gælder for alle slags lån.

Beregning af ÅOP formel

Hvordan ser sådan en formel så ud? Lad os antage at du optager et lån på 10.000 kroner og dine årlige omkostninger for at vedligeholde lånet er 1.000 kroner. Her er afdrag på lånet ikke inkluderet, men kun omkostninger. Så skal Årlige Omkostninger i Procent beregnes således: 1.000/10.000 = 10%.

For at kunne bruge de årlige omkostninger i procent til at sammenligne lån, skal lånene have sammenlignelige vilkår. Man kan ikke bruge det til at sammenligne et 30-årigt rentetilpasningslån med et 1-årigt forbrugslån. Og for den sags skyld heller ikke til at sammenligne et 30-årigt variabelt forrentet realkreditlån med et 30-årigt fastforrentet realkreditlån.

Men man kan sammenligne to forbrugslån med samme beløb, løbetid og afbetalingsprofil ved at bruge årlige omkostninger i procent. Og hvis to lån ikke har nøjagtig samme vilkår, kan man ud fra årlige omkostninger i procent vurderer om de højere omkostninger kan retfærdiggøres gennem andre vilkår.

ÅOP eksempel – ÅOP betydning

Lad os for nemheds skyld lige tager to eksempler på en ÅOP ligning. Vi har kig på to forskellige lån med samme lånebeløb men med forskellige rentesatser og stiftelsesgebyrer. Lånebeløbet er på 10,000 kroner og skal betales tilbage på fem år;

Det første lån har en årlig rente på 8% (med månedlig tilskrivning) og et stiftelsesgebyr på 200 kroner

Det andet lån har en årlig rente på 7% (med månedlig tilskrivning) og et stiftelsesgebyr på 500 kroner.

Den månedlige ydelse bliver 202 kroner for det første lån og 199 kroner for det andet lån. Men på grund af forskellen i stiftelsesgebyrer ender det første lån med at have en årlig omkostning på 9,56% mens det andet lån har en på 9,82%.

Det er fordi vi ved det første lån får udbetalt de 10.000 kroner minus 200 i gebyr altså 9.800 kroner, mens vi ved det andet kun får udbetaling 9.500 kroner. Men vi skal ved begge lån betale renter af de fulde 10.000 kroner.

Vi kan altså se at det første lån er billigere selvom det har den højeste rente.

Hvad er rente?

Renten er prisen låntager skal betale långiver for et lån, men bliver ofte også brugt om afkast på en investering. Hvis du for eksempel låner 100 kroner og du udover naturligvis at skulle betale de 100 kroner tilbage, hvert år skal betale 5 kroner til långiver i rente, vil din renteprocent være 5/100 = 5%. Dette er vores renteformel. Dette er selvfølgelig det lettest mulige rente eksempel som i sandhed kan blive mere komplekst. Men her er det ikke formålet at gå i dybden med matematikken bag. Men vi kigger nærmere på effektiv rente og nominel rente.

Renten adskiller sig fra et gebyr ved at blive udregnet som en procentdel af det lånte beløb. Og er ikke et fast beløb uafhængigt af lånebeløbet.

Når du sætter penge ind på din bankkonto, betaler banken dig en procentsats af beløbet, og på samme måde skal du betale en procentsats til banken når du låner penge af den. Begge dele er renten. Renten du skal betale til banken er naturligvis højere end den du modtager fra banken. Formentlig får du slet ikke rente for at sætte penge i banken.

Du kan læse meget mere om danske banker lige her.

Renten adskiller sig fra afkast ved at den bliver modtager af en långiver, mens et afkast modtages af en investor der har købt et eller flere aktiver.

Effektiv rente

En effektiv rente er långivers egentlig betaling for at yde et lån. Hvis en obligation bliver købt med en pålydende værdi på 100 kroner og en årlig rentebetaling på 5 kroner, vil rentesatsen qua vores tidligere formel være 5%. Men hvis kursen (prisen) for obligationen ikke er de oprindelige 100 kroner men i stedet har ændret sig til 80 kroner, vil vores effektive rente nu være 5/80=6,25%. Tilsvarende hvis kursen har ændret sig til 125, vil vores effektive rente være 5/125=4%.

Nominel rente

Når vi nu har lært den effektive er det simpelt at beskrive nominel rente. Her er der altså tale om den pålydende rente på vores føromtalt obligation eller anden form for gæld.

Rentes renter

Her er vi inde over et begreb som både kan bruges inden for gæld og indenfor investering. Og faktisk er det mest relevant indenfor investering. Det går kort fortalt ud på at den investerede kapital skaber et afkast du som investor ikke trækker ud til forbrug, men i stedet beholder ved investeringen som dermed blive øget. Hermed vil der skabes et afkast af afkastet, og hvis det gentages tilstrækkelig mange gange vil det rimelig stiger eksplosivt.

Lad os tage et eksempel. Du har investeret 100 kroner i en aktie som hvert år giver et afkast på 10%. Det er ikke realistisk, men det ser vi bort fra for eksemplets skyld. Hvis du lader investeringen står i aktien og investerer al afkast i flere aktier i samme virksomhed, vil din investering efter 40 år være vokset til over 700 kroner.

Formlen herfor hedder 100 x 1,05 ^40

ÅOP kviklån

Udbuddet af kviklån er steget kraftigt de senere par år herhjemme. Fordi det er blevet så let at optage et lån over nettet, er der blevet indført en række regler for at beskytte forbrugerne.

Hvis vi ønsker at optage et kviklån skal vi oplyses om de årlige omkostninger i procent for lånet. Så vi behøver ikke selv udregne dem, men har let ved at foretage os en ÅOP sammenligning.

Et kviklån er en betegnelse for hurtige lån fra et par hundrede kroner og op til 7-10-000 kroner. Der skal ikke stilles sikkerhed for lånet, det står låntager frit hvordan pengene skal bruges og lånet kan optages på meget kort tid. Heraf navnet kviklån.

ÅOP kassekredit

De årlige omkostninger i procent for en kassekredit er sådan set simple nok. Men fordi der kun skal betales for det brugte beløb bliver selve udregningerne vanskeligere. For et almindelig lån skal Årlige Omkostninger i Procent beregnes for et fast beløb, men det er netop ikke tilfældet for en kassekredit.

Så derfor kan gennemsigtigheden godt falde en smule når omkostningerne for at have en kassekredit bliver opgjort.

Kan jeg sænke ÅOP?

Der er selvfølgelig forskellige måder at sænke de Årlige Omkostninger i Procent på. Hvis du for eksempel har flere dyre lån, kan du muligvis samle dem i et enkelt og billigere samlelån. Hermed kan du nøjes med at betale administration og gebyr til et lån, og måske endda få sænket din rente en smule.

Derudover er det altid en god ide at vælge lånet med det laveste ÅOP når du har udelukket de lån der ikke opfylder de parametre der er væsentlige for dig.

Lån og investering

Lån og investering er ofte to sider af samme sag. Hvis en investor køber en obligation, købes et lån og investor bliver den reelle kreditor. Derfor kan det virke oplagt at anvende ÅOP for både et lån og for en investering.

Men da dette ikke er tilfældet ved en investering kigger vi i stedet for på afkast. Der kan nemlig sagtens være udgifter for låntager som ikke nødvendigvis havner som kreditor, hvorfor ÅOP ikke finder anvendelse ved investering.

Hvis der er tale om et kortfristet lån kan der argumenteres for at det ikke kan betegnes som en investering for kreditor. Herved er der nærmere tale om næring, som også bør være betegnelsen når professionelle låneudbydere låner penge ud.

Årlige omkostninger i procent før skat

Låneudbyder skal oplyse de årlige omkostninger i procent for et lån før skat. Grunden til dette er at der kan være forskel på fradragsreglerne for henholdsvis renter og andre låneomkostninger. Og afhængig af vores individuelle skatteforhold, vil vi alle ikke nødvendigvis blive beskattet på samme måde af forskellige låneomkostninger.