Indholdsfortegnelse
Hvad er en CFD?
CFD handel står for contract for difference og er et finansielt instrument og et derivat med høj gearing. Indenfor daytrading giver det dig virkelig mange muligheder, men også en del risiko.
Et derivat er afledt af et aktiv. Så for en CFD findes der et underliggende aktiv der er styrende for værdien af CFD der er en terminskontrakt. Hvis du indgå i handel med en CFD vil du skulle betale eller modtage penge fra din aftalepartner når værdien af det underliggende aktiv ændrer sig.
*CFD’er er komplekse instrumenter og kommer med stor risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing.
74-89% af private investorer taber penge når de handler CFD´er.
*Oversigten viser ikke nødvendigvis det fulde billede af markedet.
*ØkoNEMi modtager kommission fra udbyderne der er vist her på hjemmesiden. Links kan være reklamelinks.
For at købe en CFD behøver du kun at betale en lille del af investeringens værdi, den såkaldte margin.
Og du kan både bruge en CFD til gearing og til at gå kort.
Gearing vil sige at du investerer for flere penge end du selv kommer med til din investering. At kunne geare på den måde kaldes også at handle på margin.
At gå kort eller at korte er det direkte modsatte af at købe et værdipapir, hvilket også kaldes at gå lang. Når du går kort sælger du et aktiv du ikke ejer og får penge herfor. Du skal så betale din aftalepartner penge ved hver udbyttebetaling og når aftalen er slut skal du betale værdien af aktivet på det givne tidspunkt.
Hvad er CFD handel?
Der er nærmest ingen grænser for hvad der kan virke som underliggende aktiv. Det kan både være ting der i forvejen bliver handlet på verdens børser. Det vil sige aktier, obligationer, valuta, råvarer og så videre. Det underliggende aktiv kan også være råvarer som guld, olie eller korn. Der er som udgangspunkt ingen grænser, selvom der nok er grænser hvad din børsmægler tilbyder dig af valgmuligheder.
En contract for difference kan også bruges som et hedging instrument, altså til at risikoafdække. Har du købt et værdipapir og tror der en risiko for at det falder i værdi, kan du bruge en CFD til at risikoafdække i stedet for at sælge aktien, som du stadig ser muligheder i.
Det behøver ikke være et værdipapir du har købt, det kan også sagtens være et fysisk aktiv.
På den måde får du stadig en eventuel gevinst ved værdistigning, og for en mindre pris har du sikret dig ved et fald i værdien af aktivet. Hvis dit aktiv falder i værdi, vil din contract for difference stige tilsvarende i værdi.
Eksempel på en contract for difference
Lad os tage et eksempel på hvordan en Contract For Difference virker. Du har en forventning om at aktiv A falder i værdi og den nuværende pris for den er 100. Du sælger nu en Contract For Difference med aktiv A som underliggende aktiv.
Første dag stiger aktivet til 102, og du skal betale 2 kroner til din modpart. Din modpart er selvfølgelig den CFD platform du bruger.
Anden dag falder aktivet til 101, og du får nu 1 krone af din modpart.
Tredje dag stiger aktivet til 104, og du skal betale 3 kroner.
På fjerde dag falder aktivet til 93, og du får 11 kroner.
Så enkelt er det, og hvis kontrakten lukker på fjerdedagen vil din gevinst være 7 kroner. Her skal så fratrækkes den kurtage du har betalt for at handle.
I det tidsrum terminskontrakten løber skal du binde et beløb som margin. Den bliver først frigivet når kontrakten slutter.
Hvad koster en CFD?
Priserne for at handle CFD’er kaldes spread som er forskellen mellem købspriser og salgspriser. Du skal hverken betale kurtage eller gebyrer. Men lad os lige tage et eksempel.
Du kan for eksempel købe aktiv X for 100 kroner, men kun sælge samme aktiv for 99,50 kroner. De 50 ører er prisen for at handle. Du kan se hvilken spreads de forskellige online CFD trading platforme tilbyder i tabellen her på siden.
Du betaler altså mere end den reelle værdi for at købe aktivet, men du sparer kurtage og gebyrer som banken kræver for at lade dig handle. Og du ender heller ikke med at eje aktivet men et derivat heraf.
Contract for difference produkter
Igen er det afhængig af hvilke produkter din mægler tilbyder, men i teorien er der ingen begrænsninger for handel med CFD. De mest almindelige afledte produkter er de følgende:
- Aktier. Det er noget af det mest klassiske at handle inden for CFD’er. I modsætning til aktier kan du geare og tjene ved faldende markeder når du går kort.
- Indeks. Med en CFD er det ligetil at handle indeks herunder det danske C25, SP500, DAX eller hvad der nu er favoritten. Det er CFD´ernes svar på en ETF.
- Råvarer. Der er ikke nødvendigvis muligt for private investorer at købe råvarer på anden vis end som derivater. Og da slet ikke hvis du samtidig ikke ønsker at eje råvarer som store mængder korn eller olie. Det kan godt fylde en del i kælderen eller garagen.
- Valuta. Det samlede globale marked for valuta er uden sammenligning det største finansielle marked i verden, og har en omsætning mange gange større end verdens BNP. Her er en CFD oplagt til private for at kunne handle forskellige valutakryds.
Hvordan startede CFD handel?
CFD handel blev gjort tilgængeligt for private investorer i slutningen af 1990’erne på London Stock Exchange. Med udbredelsen af internettet og muligheden for at følge spot kurser for private, gav det mulighed for at handle i realtid.
Indenfor økonomi er gearing (finansiel gearing) af en investering kendetegnet ved at investeringen er større end den egenkapital investoreren/investorerne selv kommer med. Det betyder at investeringen bliver gjort større enten gennem låntagning eller finansielle derivater.
Gearing ved CFD handel:
Lad os antage at du selv har 100 kroner at investere i Bitcoin, og udelukkende bruger disse penge til at investere for. Dermed er din gearing altså 0%. Og din risiko og afkast er udelukkende afhængig af den investering du foretager.
Nu antager vi så at du som investor stadig har 100 kroner at investere, men derudover optager du 100 kroner i gæld så du nu har i alt 200 kroner at investere for. Hermed har du aktiver for 200 kroner hvor 100 kroner er egenkapital. Det vil sige at din gearing ratio er 200/100 altså 50%. Din risiko og dit afkast er hermed dobbelt så stort som ved ren egenkapital.
*CFD’er er komplekse instrumenter og kommer med stor risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing.
74-89% af private investorer taber penge når de handler CFD´er.
*Oversigten viser ikke nødvendigvis det fulde billede af markedet.
*ØkoNEMi modtager kommission fra udbyderne der er vist her på hjemmesiden. Links kan være reklamelinks.
Risiko ved CFD handel
CFD handel er ekstremt risikofyldt. Statistikken fortæller at 75-90 % af de private investorer taber penge når handler med en CFD. Det er voldsomt høje tal.
Den finansielle risiko ved at investere bliver naturligvis større når gearing er involveret. Grunden er selvfølgelig den høje gældsætning som gør at selv små procentmæssige fald kan koste dig hele din position i et aktiv. Eller små procentuelle stigninger kan tjene dig enorme summer.
Hvis du ikke er i stand til at betale margin på dine derivater, foreligger misligholdelse og opsigelse af position er en reel mulighed.
Der er naturligvis også risiko ved at investere ren egenkapital, men samme finansieringsrisiko som ved gearing findes ikke. Dermed er risikoen ikke elimineret men mindre.
Tilsvarende er det potentielle afkast større ved gearing fordi der kan foretages større investeringer, og prisen for derivater ligger fast, så når de er betalt vil al afkast herudover være ren profit.
Grafen nedenunder viser afkastpotentiale for en ren egenkapital investering (blå streg), og en med 50% egenkapital og 50% fremmedkapital . Som det ses bliver fortjenesten dobbelt stort med fremmedkapital hvis afkastet er positivt. Men er afkastet negativt bliver tabet også tilsvarende dobbelt så stort.
At geare giver altså en masse muligheder for at øge dine investeringer og dit afkast, og lær din risiko at kende inden du begynder at investere.