Hvad er en CFD?
CFD, eller en differencekontrakt, står for contract for difference (differencekontrakt på dansk) er et derivat og giver dig virkelig mange muligheder, men også en del risiko.
Et derivat er afledt af et aktiv. Så for en CFD findes der et underliggende aktiv der er styrende for værdien af CFD’en der er en terminskontrakt. Hvis du indgå i handel med en CFD vil du skulle betale eller modtage fra din aftalepartner når værdien af det underliggende aktiv ændrer sig. Din aftalepartner er i den givne situation den handelsplatform du har valgt at handle på.
Hvis det underliggende aktiv er en aktie har du kun kontakt med din aftalepartner, og har ingen involvering med selskabet.
For at købe en CFD behøver du kun at betale en lille del af investeringens værdi, den såkaldte margin.
Og du kan både geare og gå kort med en CFD.
At gå kort eller at korte er det direkte modsatte af at købe et værdipapir, hvilket også kaldes at gå lang. Når du går kort sælger du et aktiv du ikke ejer og får værdien af aktivet. Du skal betale din aftalepartner ved hver udbyttebetaling og når aftalen er slut skal du betale værdien af aktivet på det givne tidspunkt.
At geare betyder at du investerer lånte penge og derfor kan investerer for mere end du selv er kommet med.
 |
| ||
 |
| 78% af CFD detailkonti taber penge | |
 |
|
*Investering indebærer risiko for tab*
Oversigten viser ikke nødvendigvis det fulde billede af markedet.
ØkoNEMi modtager kommission fra udbyderne. Dette kan have indflydelse på hvordan listen er rangeret.
Eksempel på en differencekontrakt
Lad os tage et eksempel på hvordan en Contract For Difference virker. Du har en forventning om at Aktie A falder i værdi og den nuværende pris for den er 100. Du sælger nu en Contract For Difference med Aktie A som underliggende aktiv.
Første dag stiger aktien til 102, og du skal betale 2 kroner til din modpart. Din modpart er selvfølgelig den CFD platform du bruger.
Anden dag falder aktien til 101, og du får nu 1 krone af din modpart.
Tredje dag stiger aktien til 104, og du skal betale 3 kroner.
På fjerde dag falder aktien til 93, og du får 11 kroner.
Så enkelt er det, og hvis kontrakten lukker på fjerdedagen vil din gevinst være 7 kroner. Her skal så fratrækkes den kurtage du har betalt for at handle.
I det tidsrum terminskontrakten løber skal du lægge margin. Den bliver først frigivet når kontrakten slutter.
Differencekontrakt produkter
De mest almindelige afledte produkter er de følgende:
- Aktier er noget af det mest klassiske indenfor CFD’er. Her kan du oveni købet geare og tjene ved faldende markeder når du går kort.
- Der er ikke nødvendigvis muligt for private investorer at købe råvarer på anden vis end som derivater. Og da slet ikke hvis du samtidig ikke ønsker at eje råvarer som store mængder korn eller olie. Det kan godt fylde en del i kælderen eller garagen.
- Oplagt til private for at kunne handle forskellige valutakryds.
Gearing med CFD handel:
Lad os antage at du selv har 100 kroner at investere i Bitcoin, og udelukkende bruger disse 100 kroner til at investere for. Dermed er din gearing altså 0%. Og din risiko og afkast er udelukkende afhængig af den investering du foretager.
Nu leger vi istedet for at du udover dine egne 100 kroner investerer for yderligere 100 lånte kroner. Hermed har du aktiver for 200 kroner hvor 100 kroner er egenkapital. Det vil sige at din gearing ratio er 200/100 altså 50%. Din risiko og dit afkast er hermed dobbelt så stort som ved ren egenkapital.
|
| ||
|
| 78% af CFD detailkonti taber penge | |
|
|
*Investering indebærer risiko for tab*
Oversigten viser ikke nødvendigvis det fulde billede af markedet.
ØkoNEMi modtager kommission fra udbyderne. Dette kan have indflydelse på hvordan listen er rangeret.
Risiko ved CFD handel
CFD handel er ekstremt risikofyldt. Statistikken fortæller at 75-90 % af de private investorer taber når de handler CFD’er. Det er voldsomt høje tal.
Den finansielle risiko ved at investere bliver naturligvis større når gearing er involveret. Grunden er selvfølgelig den høje gældsætning som gør at selv små procentmæssige fald kan koste dig hele din position i et aktiv. Eller små procentuelle stigninger kan tjene dig enorme summer.
Hvis du ikke er i stand til at betale margin på dine derivater, foreligger misligholdelse og opsigelse af din position er en reel mulighed.
Der er naturligvis også risiko ved at investere ren egenkapital, men samme finansieringsrisiko som ved gearing findes ikke. Dermed er risikoen ikke elimineret men mindre.
Hvordan bliver en CFD beskattet?
I skattemæssig henseende er en CFD at betragte som en finansiel kontrakt. Og de bliver her i landet beskattet som kapitalindkomst.
Det betyder at du bliver lagerbeskattet og at din totale gevinst eller tab af finansielle kontrakter skal medregnes i din personlige indkomst.
Hvordan startede CFD handel?
CFD handel blev gjort tilgængeligt for private investorer i slutningen af 1990’erne på London Stock Exchange. Med digitaliseringer og muligheden for at følge spot kurser for private, gav det mulighed for at handle i realtid.
Indenfor økonomi er gearing (finansiel gearing) af en investering kendetegnet ved at investeringen er større end den egenkapital investoreren/investorerne selv kommer med. Det betyder at investeringen bliver gjort større enten gennem låntagning eller finansielle derivater.
Der er nærmest ingen grænser for hvad der kan virke som underliggende aktiv. Det kan både være ting der i forvejen bliver handlet på verdens børser. Det underliggende aktiv kan også være råvarer som guld, olie eller korn. Der er som udgangspunkt ingen grænser, selvom der nok er grænser for hvad din børsmægler tilbyder af valgmuligheder.
Du kan for eksempel købe aktiv X for 100 kroner, men kun sælge samme aktiv for 99,50 kroner. De 50 ører er prisen for at handle. Du kan se hvilken spreads de forskellige daytrading platforme tilbyder i tabellen her på siden.
Du betaler altså mere end den reelle værdi for at købe aktivet, og du ender heller ikke med at eje aktivet men et derivat heraf.
