Hvilke bankkonti skal jeg have?
Det er fornuftigt at have mindst tre forskellige bankkonti.
- Budgetkonto
- Opsparingskonto
- Forbrugskonto
Din budgetkonto er konto hvor du modtager din løn og dine faste udgifter bliver trukket fra. Herefter kan du fra budgetkontoen hver måned overføre til din forbrugskonto og din opsparingskonto.
Budgetkontoen bliver på denne måde bankkontoen hvor lønnen kommer ind og bliver sendt videre rundt til dine andre konti.
På din nemkonto overfører det offentlige til dig såsom overskydende skat, børnepenge og andre offentlige ydelser.
Som nemkonto behøver du ikke oprette en specifik bankkonto. Du kan nemlig sagtens bruge en hvilken som helst af dine eksisterende bankkonti til formålet. Det er fornuftigt at vælge din budgetkonto som din nemkonto.
Kan jeg få en gratis bankkonto?
Det er stadig muligt at få en gratis bankkonto, selvom vi har set flere eksempler på at bankerne opkræve gebyr bare for at have dig som kunde. Eller du skal betale for at have penge stående i banken da mange banker har indført negativ rente for deres kunders indestående.
Ellers skal dit engagement skal være af en vis størrelse for at det stadig er gratis at være kunde. Så der er flere ting der peger i retning af at mange af os skal vende os til at det koster at være kunde i banken.
Opret bankkonto
Reglerne for oprettelse af en bankkonto gør at medmindre din økonomi er helt til rotterne, vil du i følge god skik have ret til at oprette en bankkonto i en hvilken som helst bank i Danmark.
Som eksisterende kunde i en bank kan du næsten altid selv oprette ekstra konti i din netbank.