Indenfor økonomi er en hovedstol det oprindelige lånebeløb, inklusiv eventuelle stiftelsesomkostninger og kurstab. Stiftelsesomkostningerne er de gebyrer kreditor skal have for oprettelse. Låneprovenu er det beløb du får i hånden ved indgåelse.
Hvad er forskellen på hovedstol og låneprovenu?
Hovedstolen er det skyldige beløb ved lånets oprettelse, og værdien af hovedstolen ændrer sig ikke gennem lånets løbetid. Heri er inkluderet låneprovenu, kurstab og stiftelsesomkostninger. Låneprovenu er det beløb du som låntager modtager i likvider.
Hvad er forskellen på hovedstol og restgæld?
Restgæld er det beløb du på et ethvert givent tidspunkt skylder til din kreditor. Lad os for forståelsens skyld tage et simpelt eksempel.
Du har optaget et realkreditlån med et provenu på 1 million kroner, 5.000 kroner i stiftelsesomkostninger og med et kurstab på 2 %, det vil sige 20.000 kroner.
Hovedstol beregning:
Låneprovenu | 1.000.000 kroner |
Stiftelsesomkostninger | 5.000 kroner |
Kurstab (2%) | 20.000 kroner |
Hovedstol | 1.025.000 kroner |
Som det ses af tabellen ovenfor ender hovedstolen på 1,025 millioner kroner. Og ved lånets oprettelse vil dette beløb også være restgælden, fordi det ikke er afdraget noget endnu.
Restgælden ændrer sig ved hvert afdrag, hvorved den bliver mindre men hovedstolen forbliver det samme.
Hvis du foretager en låneomlægning vil hovedstolen ændre sig fordi det i praksis er et nyt realkreditlån du optager. Men udover er principperne de samme.
Læs også: