Lån

Realkreditlån i 2018 – Alt om kreditforeningslån og boliglån

For langt de fleste mennesker vil boligkøb være den/de største investeringer de foretager sig i deres levetid. Og investeringen vil i høj grad være lånefinansieret igennem et eller flere huslån. De bliver sædvanligvis delt op i et realkreditlån og et boliglån. Her gennemgår vi alt omkring kreditforeningslån, og svarer på spørgsmålet; hvad er et realkreditlån?

Af begreber er det især vigtigt at forstå hvad forskellen mellem de to huslån, kreditforeningslån og boliglån er. Det kommer vi nærmere ind på.

Et realkreditlån og et kreditforeningslån er derimod forskellige navne til den samme ting.

Billede af en bolig

Hvad er realkreditlån og boliglån?

For at forstå hvordan et huslån fungerer, er det først nødvendigt at forklare hvad de enkelte dele af lånet består af. Ved køb af en almindelig ejerbolig kan du låne 80% af købsprisen via et realkreditlån og 15% i banken via et boliglån. De sidste 5% skal du ifølge god skik selv komme med. Det er vigtigt at understrege at et huslån i ovennævnte definition både gælder for et hus som for en lejlighed.

Opdelingen i kreditforeningslån og boliglån er vigtig fordi renten på kreditforeningslån traditionelt har været langt lavere end alle andre lån du som privat kan anvende ved boligkøb, herunder også boliglån optaget i en bank. Grunden til dette er at realkreditlånet har første pant i ejendommen. Det betyder at hvis lånet bliver tilstrækkelig misligholdt kan kreditor tvangssælge ejendommen. Dermed har kreditor betydelig sikkerhed for at få sine penge tilbage, og kan på denne baggrund udstede obligationer.

Udstedelse af obligationer

Det er denne høje grad af sikkerhed, som gør realkreditinstituttet i stand til at udstede de nedenfor nævnte obligationer. Det danske realkreditmarked er ganske unikt i forhold til resten af verden. Blandt andet ved at dit realkreditlån kan handles direkte i obligationsmarkedet. Derfor kan du få meget billige lån som kreditforeningslån her i Danmark.

Realkreditinstituttet fungerer som formidler af kapital til boligkøb. Det gør de ved at udstede obligationer med baggrund i sikkerhed i boligen. Og derefter sælge disse obligationer til danske og internationale investorer som ønsker eller har brug for at placere deres penge i værdipapirer med stor sikkerhed og gode muligheder for videresalg.

Realkreditinstituttet fungerer således som mægler mellem låntager (person der foretager et boligkøb) og långiver (investor i markedet). Låntager og långiver handler derfor kun med realkreditten, og har ikke kontakt med hinanden. Det skyldige beløb som låntager optager ved indgåelse af aftale med realkreditinstituttet er hovedstolen.

Prisen som långiver skal betale for dette lån er renten til långiveren (investoren) og den såkaldte bidragssats. Bidragssatsen er realkreditinstituttets betaling for denne formidling mellem låntager og långiver. Hovedstolen ændrer sig ikke, men restgælden vil blive nedskrevet efterhånden som lånet bliver afbetalt via afdrag. Processen med nedskrivningen af denne hovedstol hedder amortisering.

En obligation

En obligation udstedt i forbindelse med et realkreditlån hedder en realkreditobligation. Den er udstedt af et realkreditinstitut og er et gældsbrev. Disse obligationer er omsættelige. Det betyder at udsteder ikke har indflydelse på hvem långiverne (obligationsejerne) er, at obligationerne kan handles, og at obligationsejerne har et krav på obligationsudstederen som er beskrevet i obligationsvilkårerne.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG FÅ ØKONOMISKE TIPS

. Jeg giver hermed tilladelse til opbevaring af mit navn og emailadresse via MailChimp og til at modtage nyhedsbreve fra ØkoNEMi indtil jeg vælger at afmelde dem. Jeg kan til enhver tid framelde mig

Tinglysning

For at sikre pantet i ejendommen skal realkreditlånet tinglyses. Denne tinglysning koster 1,5% af lånet og et fast gebyr på 1.660 kroner. Hermed bliver det offentligt bekendt at realkreditinstituttet har pant i ejendommen, så eventuelle fremtidige långivere har adgang til denne information.

Derudover skal skødes også tinglyses for at sikre den offentlig adgang til ejendommens ejer/ejere. Denne tinglysning koster 0,6% af købsprisen plus et fast gebyr på 1.660 kroner.

Selve sikringsakten foregår via et pantebrev.

Kurser på realkreditlån

En obligation bliver som udgangspunkt udstedt til 100 kroner (kurs pari). Den har en nominel rentesats som er en funktion af de nuværende markedsforhold. Kursen på obligationen vil så stige eller falde i takt med udviklingen på markedsrenten i samfundet. Hvis markedsrenten er højere end den nominelle rente på obligationen vil kursen på obligationen falde.

Hvis markedsrenten er lavere end den nominelle rente på obligationen vil kursen stige. Dette har selvfølgelig betydning for køber af obligationen. Men det har det også for boligejeren da større udsving i kursen kan åbne op for muligheden for en låneomlægning af realkreditlån. Det kan du læse mere om længere nede i teksten.

Realkreditlån bidragssatser

Hvad der er vigtigt at holde sig for øje ved kreditforeningslån er at renten kun udgør en vis del af udgifterne. Realkreditinstituttet tager sig som nævnt betalt via den såkaldte bidragssats, som er steget ganske meget de senere år. Så vi skal kigge på både rente og bidragssats for at finde det billigste realkreditlån.

Kursskæring

Kursskæring er den anden faktor realkreditinstituttet bruger til at tjene penge på foruden bidragssatsen, når det formidler lån til boligkøb. Når de har solgt obligationerne på dine vegne, og har aftalt en pris med obligationskøber på eksempelvis 100, får du kun udbetalt 99,50 kroner pr obligation ved en kursskæring på 50 ører. De penge tager realkreditinstituttets som betaling for formidling af lånet. Og ved hver rentetilpasning, hvis det er et variabelt lån.

Realkreditlån sammenligning

Herunder et eksempel på et realkreditlån med en hovedstol på en million, en kursskæring på 50 ører per obligation, en rente på 3% og en bidragssats på 1%. Selvom du kun får udbetalt 995,000 kroner betaler du renter, bidrag og afdrag på den fulde million.

Per obligationI alt
Hovedstol100,01.000.000
Kursskæring0,55.000
Beløb udbetalt99,5995.000
Rente 3%3,030.000
Bidrag 1%1,010.000
Årlig ydelse5,857.830
Heraf:
– Afdrag1,817.830
– Rente3,030.000
– Bidrag1,010.000

Beskrivelserne nedenfor er for lån optaget som et kreditforeningslån. Boliglån bliver optaget i banken og fungerer som almindelige banklån men som oftest med højere sikkerhed. Og dertilhørende lavere rente.

Hvad koster et realkreditlån? – Ydelse og hovedstol

Ydelsen på et realkreditlån kan deles op i et afbetalingselement og et omkostningselement. Afbetalingen er tilbagebetaling af det optagne lån (i fagsprog amortisering som nævnt tidligere). Og er derfor ikke en omkostning, men derimod en omfordeling af dine aktiver. Omkostningsdelen består af renten og bidragssatsen, og kan fratrækkes i skatten.

Ved et 30-årigt annuitetslån (som er sædvane til boligkøb) med fast rente og afdrag, vil den periodemæssige (måneds – kvartalsvis) ydelse være ens gennem hele perioden. Men forholdet mellem rente og afdrag vil ændre sig mod lavere rente betaling og højere afbetaling over tid. Årsagen er selvfølgelig at det skyldige beløb bliver mindre som følge af de periodemæssige afdrag.

Grafeksempel

Graferne nedenfor viser henholdsvis udviklingen i rente og afdrag årligt, og hvordan lånet bliver mindre hvert år som følge af amortisering. Eksemplerne er på et lån på en million, med en fast rente på 3 % og en bidragssats på 1%. De lodrette akser viser det monetære, mens de vandrette akser viser perioderne.

Billede af udviklingen af et boliglån Billede af udviklingen i ydelse for et kreditforeningslån

Grafen til venstre viser forholdet i den årlige ydelse mellem afdrag og omkostningerne. Og grafen til højre viser hvordan lånets amortisering foregå over afbetalingsperioden, her 30 år.

Ved rentetilpasningslån er princippet det samme, dog vil renteprocenten ændre sig. Ved et afdragsfrit lån vil hele ydelsen bestå af rente og bidragssats. Og være konstante over perioden eftersom din hovedstol ikke ændrer sig. Amortisering af din hovedstol finder altså ikke sted.

Ved eventuel refinansiering kan renter og bidrag dog ændre sig. Men det er grundet forhold i markedet, og ikke som følge af ændringer i dit lån. Du kan som udgangspunkt kun have afdragsfrihed i 10 år. Herefter er du tvunget til at afdrage hele lånet i den resterende løbetid. Dette betyder at du skal sætte gevaldig fart på din amortisering, eller optage et nyt lån. Som altoverskyggende hovedregel er afdragsfrihed kun muligt på lån med en 30 årig løbetid. Som også udgør langt hovedparten af realkreditlånene i Danmark.

Hvilke realkreditlån lånetyper findes der?

I Danmark er de fleste lån annuitetslån, med afdragsfrie lån og rentetilpasningslån som mærkbare undtagelser.

Et annuitetslån defineres ved at ydelsen (renter + afdrag) der periodevis skal betales til kreditor forbliver de samme gennem hele lånets løbetid. De kan yderligere deles op i rentetilpasningslån og fastforrentet lån.

Et rentetilpasningslån minder på flere måde om et annuitetslån. Dog med den forskel at ydelsen ændrer sig ved hver rentetilpasning. Et rentetilpasningslån med rentetilpasning hvert tredje år kan siges at være et 3-årigt annuitetslån.

Hvor annuitetslånet har samme ydelse gennem hele løbetiden, bliver der kun betalt renter på et stående lån indtil udløb. Her bliver det fulde skyldige beløb tilbagebetalt. Så er afdragsfrit lån er faktisk et stående lån.

På et serielån betales der løbende afdrag og renter, men i modsætning til et annuitetslån er ydelsen ikke konstant. Det er den ikke fordi der bliver betalt det samme beløb af på lånet ved hver termin. Så de løbende afdrag er det samme igennem løbetiden, hvorfor renterne bliver lavere mens det skyldige beløb bliver mindre.

Refinansiering definition

Refinansiering er når dit lån skal have en ny rente. Et F1-lån skal have ny rente hvert år. Et F3-lån skal have ny rente hvert tredje år og og så fremdeles. Realkreditinstituttet skal derfor ud og sælge nye obligationer ved hver refinansiering da de jo ikke låner penge ud. De virker derimod som formidler af lån mellem låntager og obligationskøber. Det er penge fra salget af disse underliggende obligationer, du som boligkøber bruger til at finansiere dit boligkøb.

Fordi obligations kundernes penge er bundet i kortere tid ved et F1-lån i forhold til et F3-lån, er renten som oftest lavere på F1-lån.

Når din refinansiering af lån nærmer sig, bør du begynde at gøre dig tanker om hvad du skal gøre med dit lån.

Hvordan foregår det?

Sædvanligvis vil realkreditinstituttet have udstedt et 30-årigt lån til dig. Men de bagvedliggende obligationer har “kun” en løbetid på det samme som intervallet på din refinansiering. Ved et F1-lån er der altså tale om 1-årige obligationer. Det vil sige at fordi realkreditinstituttet ved refinansiering skal ud og sælge obligationer igen, vil din rente på dit lån også ændre sig.

Renten på obligationerne afhænger af kursen (prisen) på obligationerne, og det generelle renteniveau i samfundet. Hvis renten stiger falder kursen på obligationerne og omvendt.

Kursskæring

Du skal betale kursskæring ved hver eneste refinansiering. Det betyder at realkreditinstituttet tager en del af det beløb du låner. Hvis kursskæringen er på 50 ører for hver 100 kroners obligation, betyder det at for hver 100 kroner du låner gennem realkreditten, får du kun udbetalt 99,50 ører. Det svarer til 5.000 kroner for hver lånte million.

Omkostninger ved refinansiering

Når der skal refinansieres kan du indfri dit rentetilpasningslån til kurs 100, så du kan forholdsvis gnidningsløst skifte til en anden refinansiering profil. Dog har det en mindre gebyr omkostning på omkring tusind kroner, men er stadig langt billigere end en egentlig låneomlægning. Du skal meddele realkreditinstituttet det et par måneder inden tidspunktet for refinansiering hvis du ønsker at ændre dit låneprofil.

Hvis du har et fastforrentet realkreditlån har du altid mulighed for at indfri dit lån til kurs 100. Men den mulighed eksisterer kun ved tidspunktet for refinansiering for et rentetilpasningslån. Så hvis du ønsker at ændre dit rentetilpasningslån på et andet tidspunkt end ved tidspunktet for refinansiering kan det blive væsentlig dyrere. Fordi du jo skal omlægge dit lån, og ikke bare refinansiere det.

Ved et CIBOR baseret rentetilpasningslån, er der ikke sammenhæng mellem renteændring og tidspunkt for refinansiering. Det er der ved normale rentetilpasningslån, fordi pointen med CIBOR baserede rentetilpasningslån er at fjerne risikoen ved hyppige obligationssalg. En af argumenter for CIBOR baserede rentetilpasningslån er at samle de laveste renter fra F1-lånerne, og de færre kursskæring omkostninger fra F3-lånet.

Rente og bidragssats

Renten og bidragssatsen vil være faste elementer af ethvert normalt realkreditlån. Men fastsættelse af rente, bidragssatsen og måden du tilbagebetaler lånet på kan variere ganske meget. Især i de seneste år er der vokset mange nye lån til boligkøb frem. Som udgangspunkt kan man opdele renteprofilen i dem med fast og dem med variabel rente.

Ved fastforrentede lån kender du dine fremtidige udgifter til lån med sikkerhed, men til gengæld er renten højere end ved variabelt forrentede lån. Man kan sige at du betaler en højere pris for denne sikkerhed. Lån med variabel rente findes i mange varianter hvor renten ændrer sig fra hvert halve år til hvert tiende år. Et F1-lån og et F3-lån er lån hvor renten ændrer sig henholdsvis hvert og hvert tredje år.

Hvorfor der er forskellige satser på forskellige lån

Fra myndigheders side er der et stort ønske om at få danskerne over i mere sikre realkreditlån. Det vil sige fra rentetilpasningslån til fastforrentede lån, og fra afdragsfrie til lån med afdrag. Finanstilsynet har derfor indført regler der betyder at realkreditinstitutterne skal sikre at flere låntagere vælger fastforrentede lån med afdrag. Derfor har institutterne designet satserne så der er mere attraktivt at vælge fastforrentede lån og lån med afdrag.

Helt konkret er dette gjort ved at fastforrentede lån har lavere bidragssatserne end variable lån, og at et F3-lån har lavere satser end et F1-lån. Tilsvarende ligger satserne i intervaller i forhold til belåningsgrad. Et tænkt eksempel kunne være at med en belåningsgrad fra 60-80% betales der den højeste bidragssats, og denne sats bliver mindre ved hvert lavere 20%s interval.

Det er vigtigt at være opmærksomhed på at mens renten på lånet ligger fast indtil udløb eller næste rentetilpasning, har realkreditinstitutter væsentlig friere rammer til at ændre din bidragssats midt i låneperioden.

Fastforrentet versus tilpasning – Realkreditlån omlægning

Har du et fastforrentet lån vil du have mulighed for at omlægge (en såkaldt konvertering) dit lån ved større renteændringer. Hermed kan du enten få en lavere rente eller få afskrevet noget af det skyldige beløb. Ved et rentefald kan du konvertere dit lån, og herved opnå en lavere nominel rente af samme hovedstol. Ved en rentestigning vil værdien af de underliggende obligationer falde til under 100 så du kan betale dit lån ud for et lavere beløb end hovedstolens pålydende. Det nye lån du optager vil så have en højere nominel rente, men da du skylder et lavere beløb opvejer det rentestigningen.

Grafen nedenfor viser udviklingen i den lange rente (30-årig) og den korte rente (1-årig). Udviklingen løber på ugebasis fra slutningen af 1998 til starten af 2016, og den røde linje er den lange rente, og den blå linje er den korte rente. Den korte rente er næsten oppe i 6 procent i slutningen af 2008, og går i minus i starten af 2015. Dette er altså en graf over en renteudvikling for kreditforeningslån (den 30-årige rente er den faste rente, og den korte er den et årige tilpasning rente). Udviklingen har været tilsvarende for renten på boliglån.

Realkreditlån renteudvikling;

Billede af renten på realkreditlån

Kilde: Realkreditrådet

Kan en låneomlægning betale sig for dig?

Den første faktor du skal have med i dine overvejelser er din tidshorisont for at blive boende, og tidshorisonten på dit nuværende lån. Hvis du forventer at blive boende kort tid (under 5 år) kan det sjældent betale sig for dig at konvertere. Da vil de forbundne omkostninger ved en låneomlægning være for høje.

Hvis dit lån har kort løbetid tilbage, kan det igen sjældent betale sig at omlægge grundet omkostningerne forbundet hermed.

Konvertering af lån. Låneomlægning anbefaling

Hvad skal jeg gøre hvis?

Renten er faldet

Hvis renten er faldet, og du kan omlægge til en lavere rente end dit nuværende har, kan det muligvis betale sig at skifte til en lavere rente. Til gengæld vil din restgæld måske også stige, hvis dit nuværende lån bliver indfriet til kurs 100.

Samtidig vil dit nye handles til en kurs lavere end 100. Så skylder du faktisk mere end du har lånt. Dit nuværende lån vil du kunne indfri til kurs 100. Men det er usikkert hvilken kurs dit fremtidige lån får. Så det er ikke sikkert at du kommer til at skylde mere end du får udbetalt. Men muligheden foreligger.

Som tommelfingerregel bør dit nye lån ikke have en kurs lavere end 97, da dette resulterer i en kraftig stigning af din restgæld.

Men da din rente efter omlægning  af lån er lavere, bliver dine rentebetalinger også lavere. og du kan afdrage mere på dit lån. Renten skal dog være faldet en del. Og du skal have en del år tilbage på dit lån før det kan betale sig at omlægge hvis renten er faldet.

Renten er steget

Hvis renten er steget, vil du kunne omlægge dit lån, og skære noget af din restgæld. Grunden til dette er at du nu kan indfri dit nuværende lån til under kurs 100. Og det kan du fordi den højere rente har drevet kursen på dine obligationer ned. Du skal så betale en højere rente for dit nye lån. Men dette bliver opvejet af at du skylder et mindre beløb.

Du forventer renten stiger

Hvis du forventer at renten kommer til at stige, handler det om få låst din rente fast. Så har du senere mulighed for at konvertere til en lavere restgæld.

Du forventer renten falder

Hvis du forventer at renten vil falde, skal du vælge et rentetilpasningslån så du har gavn af rentefaldet. Når du tror renten er færdig med at falde, lægger du om til et fastforrentet lån. Derudover kan du håbe på senere at få mulighed for at konvertere til en lavere restgæld.

Ændre på lånets løbetid

Hvis du overvejer at ændre løbetid på dit lån, skal du være opmærksom på at ved at øge løbetiden får du lavere ydelse her og nu. Men du kommer til at betale mere for lånet i længden. Hvis du ændrer til kortere løbetid får du højere ydelse her og nu. Men du kommer til gengæld til at betale mindre for dit lån i længden.

Hvad koster det at omlægge lån?

Der er ganske mange omkostninger forbundet med en omlægning af lån. Så hvis det skal kunne betale sig at omlægge skal renten bevæge sig en del. Så vær opmærksom på omkostningerne hvis du vælger at få tilbud på konvertering af lån.

Det er ikke muligt at sige noget konkret omkring omkostninger ved en omlægning af realkreditlån. Men du skal regne med at det som minimum koster 10.000 kroner, og det kan også sagtens være op i det dobbelte.

Du har dog mulighed for selv at styre nogle af omkostningerne, da du selv vælger om du ønske at betale for kurssikring. Ved at fravælge kurssikring vil du så til gengæld ikke kende dine fremtidige omkostninger.

For at gøre det nemmere at overskue omkostningerne ved lån, er det et lovkrav i Danmark at oplyse forbrugerne om ÅOP ved ethvert lån.

ÅOP står for årlige omkostninger i procent og skal indeholder alle omkostninger ligegyldigt hvad de er benævnt som.

Afdrag og amortisering

Afbetalingen, som førnævnt kaldet amortisering, af hovedstolen kan som udgangspunkt opdeles i lån med afdrag og lån uden afdrag. Et afdragsfrit realkreditlån kan være en god løsning, hvis du i stedet for afdrager ekstra på det dyrere boliglån optaget i banken, og dermed får afbetalt det hurtigere. Ved tilstrækkelig værdistigning på din bolig vil det kunne betale sig at optage et ekstra realkreditlån. Derved kan du få betalt dit boliglån der har en højere rente ud.

Der er i det hele taget god mening i at få samlet al din gæld som et kreditforeningslån, hvis værdien af boligen er høj nok, og hvis du skylder nok penge til at retfærdiggøre optagelse af endnu et realkreditlån. Hvis afdragsfrihed i stedet for er valgt ud fra et ønske om større rådighedsbeløb her og nu, er fornuften i dette valg mere tvivlsom. Som tommelfingerregel kan siges at rimeligheden af afdragsfriheden, afhænger af hvad du vælger at bruge den til.

Løbetid

Det er ikke skåret i sten at du skal betale dit realkreditlån af over 30 år. Så hvis du har luft i økonomien kan det give mening at køre din amortisering over en kortere tidshorisont, og dermed spare nogle renteomkostninger og bidragssatser. Dette må dog afgøres ved en konkret vurdering, så hvis du har mod på det kan du bringe det på banen inden du får dine lånetilbud.

Kursen på det optagne lån er som tidligere beskrevet en funktion af renten på obligationen og markedsrenten. Hvis markedsrenten er højere end obligationsrenten, vil kursen være under 100 og hvis markedsrenten er lavere vil kursen være over 100.

Indfrielse af realkreditlån

Det er selvfølgelig også en mulighed at indfri realkreditlån før tid. Du skal bare være opmærksom på at det kommer til at koste dig strafrente. Men hvis din økonomi har ændret sig og du gerne vil være gældfri kan det være sig. Og dit realkreditlån bør det absolut sidste du betaler ud.

Kurssikre realkreditlån

Fra du aftaler lånet med realkreditinstituttet til renten rent faktisk fastsættes af markedet, går der som oftest et par måneder. Så for at undgå fald i kursen har du mulighed for at kurssikre dit lån via et gebyr til realkreditten. Især ved høje udsving i obligationskurser og renter kan det være en fordel at benytte sig af denne mulighed.

Andre boligformer

Andelsbolig

Køb af andelsbolig kan ikke finansieres af et kreditforeningslån. Men da en andelsbolig yder høj sikkerhed for långiver, vil du kunne få et lånetilbud til en fornuftig rente i banken ved sådan et boligkøb. Et andelsboliglån med andre ord.

Realkreditlån sommerhus

Et sommerhus kan finansieres 60 % gennem et kreditforeningslån hvorfor det som udgangspunkt kræver større egenfinansiering end ved boligkøb. Eller alternativt optagelse af et større boliglån i banken.

Skat

Rente og bidrags udgifter er fradragsberettigede hvilket betyder at cirka 33%, faldende til cirka 25% af dine omkostninger i 2019. Udgifterne kan fratrækkes i din selvangivelse og du har hermed en skattefordel ved at låne penge. Du kan trække dine renter fra i din kommuneskat og dit sundhedsbidrag (som forsvinder helt i 2019) Til gengæld skal du betale skat af din ejerbolig i den periode du ejer den. Til staten skal du betale ejendomsværdiskat som er den laveste værdi af;

  • Offentlige ejendomsværdi for ejendommen pr 1 oktober i indkomståret
  • Offentlige ejendomsværdi for ejendommen pr 1 januar 2001 med tillæg af 5%
  • Offentlige ejendomsværdi for ejendommen pr 1 januar 2002.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten udgør 1% af værdien under 3,040,000 kroner og 3% af værdien der overstiger 3,040,000 kroner. Til kommunen skal du betale ejendomsskat, også kaldet grundskyld, og satsen ligger mellem 16 og 34 promille (afhængig af kommunen) af værdien af den offentlige grundværdi. Denne værdi er ikke fastlåst, men kan maksimalt stige med 7% om året, hvorfor år med større værdistigninger ikke bliver reflekteret i grundskylden, men dette vil til gengæld blive indhentet i år med mindre stigninger, ingen stigninger eller ligefrem fald i værdien. Det er denne skat der har skabt en del usikkerhed omkring privatøkonomien for folk med fast ejendom.

Ejendomsværdiskat bliver trukket over lønnen, mens ejendomsskatten bliver trukket via indbetalingskort.

Hvis du selv har boet i boligen i løbet af ejerskabet, vil en eventuel gevinst ved salget som udgangspunkt være skattefri, medmindre skat vurderer det er rent proforma. Har du ikke selv beboet ejendommen vil du blive beskattet af en eventuel gevinst.

Fællesudgifter og forbrug

Når du skal låne godkendes lægger realkreditinstitut og bank vægt på dine faste udgifter, og betinger godkendelse af hvor stort et rådighedsbeløb der er til tilbage efter faste udgifter per måned. Derfor er det vigtigt at du sætter sig ind i ejendommens fællesudgifter og forbrugsudgifter til vand og varme. Det er også en god ide at sætte en rimelig sum penge af til vedligeholdelse af boligen og til uforudsete udgifter. Beløbet til vedligeholdelse skal stå i rimelig forhold til værdien og nuværende tilstand af ejendommen og grunden.

Gode råd til kreditforeningslån og boliglån

Brug afdragsfrihed på realkreditlånet til at betale dit i banken optagne boliglån hurtigere af.

Kig på totale omkostninger ved dit boliglån, ikke kun på renten.