Hvad er ÅOP?
ÅOP står for årlige omkostninger i procent og er de samlede årlige omkostninger udtrykt i procent. Det vil sige at det er alle omkostninger der skal inkluderes, herunder renter, oprettelsesgebyr, tinglysningsafgift, administrationsgebyr osv.
Hvis du går til en bank eller hos en anden låneudbyder er kreditor ifølge lov forpligtet til at oplyse ÅOP. Og det gælder for alle lånetyper.
ÅOP beregner
Lad os antage at dit lånebeløb er på 10.000 kroner og dine årlige omkostninger for at vedligeholde lånet er 1.000 kroner. Så skal ÅOP beregnes således: 1.000/10.000 = 10%.
For at kunne bruge de årlige omkostninger i procent til at sammenligne, skal lånene have sammenlignelige vilkår.
Men man kan sammenligne lånene hvis de har samme lånebeløb, løbetid og afbetalingsprofil ved at bruge årlige omkostninger i procent. Og hvis to lånemuligheder ikke har nøjagtig samme vilkår, kan ÅOP bruges til at anslå om det giver mening at vælge et dyrere lån grundet andre lånevilkår.
Eksempel på årlige omkostninger i procent
Lad os for nemheds skyld lige tager to eksempler på en ÅOP formel. Vi har kig på to forskellige lån med samme lånebeløb men med forskellige rentesatser og stiftelsesgebyrer. Lånebeløbet er på 10,000 kroner og skal betales tilbage på fem år;
Det første lån har en årlig rente på 8% (med månedlig tilskrivning) og et stiftelsesgebyr på 200 kroner
Det andet lån har en årlig rente på 7% (med månedlig tilskrivning) og et stiftelsesgebyr på 500 kroner.
Den månedlige ydelse bliver 202 kroner for det første lån og 199 kroner for det andet lån. Men på grund af forskellen i stiftelsesgebyrer ender det første lån med at have en årlig omkostning på 9,56% mens det andet lån har en på 9,82%.
Det er fordi vi ved det første lån får udbetalt de 10.000 kroner minus 200 i gebyr altså 9.800 kroner, mens vi ved det andet kun får udbetaling 9.500 kroner. Men vi skal ved begge lån betale renter af de fulde 10.000 kroner.
Kan jeg sænke ÅOP?
Der er selvfølgelig forskellige måder at sænke ÅOP på. Hvis du for eksempel har flere dyre gældsposter, kan du muligvis samle dem i et enkelt samlelån. Hermed kan du nøjes med at betale administration og gebyr til et enkelt, og måske endda få sænket din rente en smule.
Derudover er det altid en god ide at vælge lånet med det laveste ÅOP når du har udelukket de lånemuligheder der ikke opfylder de parametre der er væsentlige for dig.
ÅOP for investeringsforeninger
Lån og investering er ofte to sider af samme sag. Hvis en investor køber en obligation, købes et lån og investor bliver den reelle kreditor. Derfor kan det virke oplagt at anvende ÅOP for både et lån og for en investering.
Men da dette ikke er tilfældet ved en investering kigger vi i stedet for på afkast. Der kan nemlig sagtens være udgifter for låntager som ikke nødvendigvis havner som kreditor, hvorfor ÅOP ikke finder anvendelse ved investering.
Hvis der er tale om et kortfristet lån kan der argumenteres for at det ikke kan betegnes som en investering for kreditor. Herved er der nærmere tale om næring, som også bør være betegnelsen når professionelle låneudbydere låner penge ud.
ÅOP for kassekredit
De årlige omkostninger i procent for en kassekredit er sådan set simple nok. Men fordi der kun skal betales for det brugte beløb bliver selve udregningerne vanskeligere. For et almindelig lån skal årlige omkostninger i procent beregnes for et fast beløb, men det er netop ikke tilfældet for en kassekredit.
Så derfor kan gennemsigtigheden godt falde en smule når omkostningerne for at have en kassekredit bliver opgjort.
ÅOP for kviklån
Et kviklån er en betegnelse for hurtige lån fra et par hundrede kroner og op til 7-10-000 kroner. Der skal ikke stilles sikkerhed for lånet, det står låntager frit hvordan pengene skal bruges og lånet kan optages på meget kort tid. Heraf navnet kviklån.
Udbuddet af kviklån er steget kraftigt de senere par år herhjemme. Fordi det er blevet så let at optage et lån over nettet, er der blevet indført en række regler for at beskytte forbrugerne.
Hvis vi ønsker at optage et kviklån skal vi oplyses om de årlige omkostninger i procent for lånet. Så vi behøver ikke selv udregne dem, men har let ved at foretage os en ÅOP sammenligning.
Årlige omkostninger i procent før skat
En låneudbyder skal som nævnt oplyse de årlige omkostninger for et lån før skat. Grunden til at det skal være før skat er at der kan være forskelle på fradragsreglerne for henholdsvis renter og andre låneomkostninger. Og afhængig af vores individuelle skatteforhold, vil vi alle ikke nødvendigvis blive beskattet på samme måde af forskellige låneomkostninger.