Er der lavvande i slutningen af måneden? Så er det måske fordi du mangler overblik over dit privatbudget. Læs videre her hvis du ønsker at lære at lægge budget. Få bedre overblik over din privatøkonomi med et budgetskema.
At lægge budget er en øvelse hvor du oplister din økonomi i fremtidige indtægter og udgifter. Derved får du overblik over hvor mange penge du har at leve for. Du undgår herved at din økonomi udvikler sig uhensigtsmæssigt. Og med lidt øvelse kan det sikre dig et større økonomisk råderum.
Privatbudget
Et privatbudget adskiller sig fra et regnskab ved at være fremadskuende, og fokuserer dermed på din fremtidige økonomi. Et regnskab er derimod en opgørelse af hvordan pengene allerede er blevet brugt. Senere følger du op på dit privatbudget ved at lave regnskab, for herved at kunne justere dit privatbudget.
At lægge budget og jævnligt følge op på det, er en af de bedste og letteste måder at skabe overblik over din økonomi på. Når du har lagt et budget, er det en smal sag at se hvor mange penge du har råd til at bruge på fornøjelser, og andre mindre nødvendige ting.
Det er som nævnt ydermere vigtigt efterfølgende at justere budgettet, hvis indtægter eller udgifter ændrer sig. Eller simpelthen se om du har budgetteret korrekt eller har overset noget i første omgang. At budgettere er et konstant bevægelig mål der hele tiden kan ændre sig. Du kan få nyt job, blive arbejdsløs, flytte eller få børn. Alt sammen forhold der har betydning for din økonomi, og dermed også for dit budget.
Det er ikke svært at finde et gratis budgetskema til rådighed på nettet, og mange banker har gode løsninger til rådighed i deres netbanker. Og hvis din bank ikke har en privatbudget skabelon bør du overveje at skifte til en anden bank.
Privatbudget eksempel
Som start finder vi på toplinjen dine indtægter som er fundamentet omkring din økonomi. Det er dine indtægter som resten af din økonomi skal tage udgangspunkt i. Hvis du har en stor formue spiller den også ind, men som udgangspunkt danner dine indtægter fundamentet for din økonomi og finansielle levevis.
Dette betyder at dine indtægter i gennemsnit altid skal være højere end eller lig dine udgifter, men behøver ikke være det hver måned. Derfor er det at kigge på dit indestående på bankkonti, ikke den rigtige måde til at se hvad du har eller ikke har råd til. I enkeltstående tilfælde kan det være rimeligt og måske endda nødvendigt. Men hovedreglen bør være at dit budget danner grundlag for, hvad der er til rådighed rent økonomisk.
Din økonomi skal under budgetlægningen deles op i indtægter og udgifter. Dine udgifter skal så yderligere deles op i faste og variable. Denne opdeling er vigtigt, for det er den der viser dig, hvor der er mulighed for at skære i udgifterne. Din husleje ligger som hovedregel fast, men du vil formentlig have mulighed for at købe mindre fastfood eller slik for eksempel.
Indtægter når du skal lægge budget
Dine indtægter er din løn og/eller de overførsler du modtager fast hver måned, og det er kun beløbet efter skat der betyder noget. Skat skal du under alle omstændigheder betale, så hvad din løn er før skat kan ikke bruges til noget. Ekstraordinære indtægter som bonusudbetalinger, gaver og tilbagebetaling af overskydende skat bør ikke tages med i budgetlægningen, da de hverken er jævnlige forekommende eller udgør et fast beløb.
Faste udgifter når du skal lægge budget
Faste udgifter er udgifter der koster det samme hver måned uanset dit forbrug af dem. Det er især husleje, gæld, a-kasse, børneinstitutioner og abonnementer som bredbånd og mobilabonnement.
Faste udgifter kan være svære at ændre på den korte bane. Men du kan have udgifter som medlemskaber af sportsklubber der kan opsiges og omkostningen dermed helt forsvinder. Hvis din husleje skal ændres kræver det sædvanligvis at du flytter, og det er sjældent noget der kan lade sig gøre fra dag til dag.
Dine betalinger til lån er en del af dine faste udgifter. Gæld med afdrag består af to elementer; rente og låneafvikling. Selvom afbetalingen af lånet ikke er en omkostning, men en omfordeling af ressourcer (din gæld bliver jo tilsvarende mindre ved hver afdrag), skal det ved budgetlægningen stadig medtages da du skal tjene penge nok hver måned til at vedligeholde dine låneforpligtelser. Det er dog kun selve renter og gebyrer der er omkostninger. Det er en god ide at undersøge om du kan få lavere renteomkostninger ved at skifte bank. Det er vigtigt at du stiller krav, og ikke er bange for at skifte bank.
Variable udgifter
Variable udgifter er de omkostninger hvor totalen afhænger af antallet/mængden du forbruger. Variable omkostninger er for eksempel strøm, vand, varme, mad og fornøjelser med videre. Elektricitet, vand, varme og mad kan kategoriseres som semi variable da det er omkostninger du er nødt til at have, men du kan bruge mindre af det, og derved få lavere udgifter. De helt variable udgifter er ting der ikke er nødvendige at købe, og derfor kan spares helt væk. Enten permanent eller midlertidigt alt efter behov.
Bankkonti
Det er en rigtig god en ide at få oprettet forskellige konti med forskellige formål. Til at starte med en budgetkonto hvor din løn går ind på, og hvor de faste udgifter bliver betalt igennem. Udover budgetkontoen bør du som minimum oprette en madkonto, en forbrugskonto og en opsparingskonto.
Budgetkontoen er også rigtig brugbar til udgifter som er faste, men som ikke bliver opkrævet hver måned. Via en budgetkonto kan du dele udgifterne ud på hver månedsløn. Og undgå at have måneder med større udgifter som burde have været delt ud per måned.
Budgetkontoen er den centralen hvor løn bliver indsat, og udgifter automatiske bliver trukket fra. Herefter kan overskuddet så kanaliseres ud til konti dedikeret til mad, fornøjelser, ferie og opsparing.
En anden mulighed er selvfølgelig at starte med at finde ud af hvor meget du ønsker at spare op og investere. Så kan du bagefter regne baglæns for at vide hvor mange penge du kan bruge til andre ting. Warren Buffett skulle efter sigende budgettere på denne måde.
Opfølgning på dit privatbudget
Når du jævnligt følger op på dit budget er det lettest hvis du ikke bruger kontanter. I stedet kan du holde dig til at bruge dankort. På den måde er det let at følge præcist, hvad du har brugt dine penge på. Er det ikke muligt kun at bruge betalingskort, kan du hæve et fast beløb til hver uge, og gemme alle dine kvitteringer.
Du bør lave en mappe hvor du gemmer alle dine fakturaer der ikke bliver betalt med kreditkort. Medmindre selvfølgelig du i digitaliseringens navn modtager alting elektronisk. Kun ved at have det fulde overblik over din økonomi kan du tage styringen over den, og dermed undgå at den tage styringen over dig.
Gode råd når du skal lægge budget:
Læg et privatbudget og følg jævnligt op på det
Betal med kort eller gem alle kvitteringer
Opret en budgetkonto
Undersøg om du spare penge ved at skifte bank